Tigers caddie går ingen vegne

Joe LaCava har været med til at fejre enkelte triumfer med Tiger Woods i det samarbejde, der har været siden 2011. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Joe LaCava er caddie for Tiger Woods, og selv om der ikke sker meget for tiden, lader han sig ikke friste af andre tilbud, men forbliver parat, til Tiger har brug for ham igen

En caddie kan være en golfspillers bedste og vigtigste ven på banen. De deler succes og skuffelser som et team.

Tiger Woods har siden 2011 haft Joe LaCava som caddie, og selv om det er yderst sparsomt med turneringer for 40-årige Tiger Woods og usikre perspektiver, så kan Tiger regne med LaCava.

- Tiger har været god for mig siden dag et. Han fortsætter med at være rigtig god og meget generøs mod mig, siger Joe LaCava i en interview med ESPN.

Joe LaCava har tidligere været caddie for blandt andre Fred Couples, Dustin Johnson, Bill Haas og Camilo Villegas, og selv om han ikke har været til turnering med Tiger siden Wyndham Championship i august, så er han ikke frisk på at hjælpe andre spillere.

- Der har været nogle fyre, der har henvendt sig. Jeg vil ikke nævne deres navne, men jeg sagde høfligt nej tak. Min plan er at vente på, at Tiger kommer tilbage. Jeg sagde til dem, at jeg vil arbejde for Tiger og ingen anden, som det er nu. Det havde de det alle fint med, siger Joe LaCava.

Hvad perspektiver så er for Tiger Woods kan han ikke afsløre mere, end hvad der tidligere er blevet meldt ud; At han er ude i et ubestemt stykke tid, indtil han føler sig fysisk klar til at spille igen.

- Jeg har stadig troen på, at han vil fortsætte med at gøre det godt og vinde. Mine tanker er, at han vil overkomme skaden, eller hvad du vil kalde det. Min tilgang er dybest set den samme, som da jeg startede med at arbejde med ham. Han er Tiger Woods, siger Joe LaCava.


2 kommentarer til "Tigers caddie går ingen vegne"

Hvornår komme Tiger tilbage

Hej.
Er der nogle der ved hvornår man ser Tiger igen på skærmen?

Ingen dato. Men han skal vel

Ingen dato.
Men han skal vel op og køre fysisk igen efter operationen og så få sit game til at spille igen, må man formode.
Han skriver selv på sin egen hjemmeside i den seneste artikel at han ser frem mod 2016, så mon ikke der sker noget i dette år?