Tiger er hamrende populær
Af Claes Meldal
Tourspillernes Hemmeligheder: Det er længe siden, Tiger Woods har været favorit i ret meget. Men som spillemakker blandt de danske tourspillere er den faldne golfengel i skyhøj kurs
Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.
Hvilke personer ville du tage med ud at spille 18 huller, hvis du helt frit kunne vælge?
Lasse Jensen:
Den seriøse bold: Tiger Woods, Adam Scott og Phil Mickelson. Den mere afslappede: Hugh Grant, Will Smith og Kevin Costner.
Knud Storgaard:
Cindy Crawford (hende så jeg spille et par gange under Omega Masters på Crans-Sur-Sierre i Schweiz på European Tour), Moe Normann (ham har jeg læst og hørt så meget om, at jeg gerne ville observere ham over 18 huller) samt ham/hende, der første gang fandt på idéen med at slå en nogenlunde rund bold hen i et hul og så lave forskellige huller.
Karen-Margrethe Juul:
Barack Obama, André Agassi og Darren Clarke.
Rasmus Hjelm:
Det må blive Tiger Woods, Luke Donald og Søren Hansen.
Charlotte Kring Lorentzen:
Det ville nok være Tiger og Rory.
Lisa Holm Sørensen:
Mark O'Meara, Tiger Woods og Phil Mickelson.
Therese Kølbæk:
Den er svær. Der er så mange spillere, som kunne være interessante at spille med. Men en af dem ville være Graeme McDowell. Han er nok min yndlingsspiller på European Tour og virker supervenlig og nede på jorden.
En fyr som Jack Nicklaus kunne heller være helt uinteressant at spille med, da han alligevel har været gennem lidt af hvert i golfverdenen.
Endelig ville jeg gerne spille med Azahara Munoz fra Spanien. Hun er et par år ældre end mig, og jeg har spillet med hende før. Hun spiller nu på LPGA Touren og er klart en spiller, jeg ser op til.







Ingen kommentarer til "Tiger er hamrende populær"
Indsend kommentar