Tidligere tourstjerner varmer op til paragolf
Af Pressemeddelelse og Thomas Vennekilde
Der venter tilskuerne ved EM i paragolf en lille lækkerbisken
Spiller fra 15 nationer har meldt deres ankomst til EM i paragolf på Bornholm 22. - 26. september.
Europamesterskabet indledes med en opvisningsmatch lørdag 22. september, hvor blandt andre Iben Tinning, Anders Sørensen og Jacob Rasmussen som alle har vundet ’Den gyldne golfbold’, deltager.
Derudover stiller følgende op i matchen:
- Mads Lykke Nielsen, vinder af Finnish Open 2012 og sølvvinder ved VM i holdspil 2011.
- Caroline Larsson, ungt golftalent som inden amputation af benet i 2011 tilhørte ungdomseliten i svensk golf.
- Manuel del los Santos , ung, kraftfuld og seværdig spiller fra Frankrig/Den Dominikanske republik som i de sidste 3-4 år har tilhørt eliten inden for paragolf.
- Mette Wegge Lynggaard, Danmarks nye ’stjerneskud’, som man fra dansk side håber kan blande sig i medaljekampen i damerækken.
Blandt de 94 deltagere ved mesterskabet er mange nye og unge ansigter. Desuden byder mesterskabet på to meget stærke og konkurrencedygtige eliterækker for mænd og damer, hvor de 38 spillere har et EGA-golfhandicap på mindre end 9,4. Syv af deltagerne er kvindelige golfspillere.
Men det faktum, at Iben Tinning har sagt ja til at være mesterskabets ambassadør, kan måske fremover trække flere kvindelige spillere til. Det håber turneringsansvarlig, Jesper Hviid, fra Dansk Handicap Idræts-Forbund.
- Iben er et fint forbillede for golfinteresserede kvinder, og hun kan uden tvivl også inspirere spillere med et handicap til at komme i gang med at spille golf. Svenske Caroline Larsson er en af de 'seje' piger og et godt eksempel på den viljestyrke, som præger mange af spillerne i EM-feltet. Hun og danske Mette er blandt de konkurrencedygtige spillere, som tilskuerne vil kunne følge under EM. Så vi glæder os til at præsentere flot og underholdende golfspil i verdensklasse, siger Jesper Hviid.
Følgende 17 danskere er med ved EM:
- Carl Christian Alstrup, Rungsted GK
-
Thomas Mylund Andersen, Aabybro GK
-
Jes Høgh, Aalborg GK
-
Jon Johanneson (landsholdspiller), Hillerød GK
-
Mikael Jørgensen, Bornholms GK
-
Erik Kolmos, Faaborg GK
-
Søren Larsen, Juelsminde GK
-
Hans Møllegaard, Roskilde GK
-
Mads Lykke Nielsen (landsholdspiller), Frederikshavn GK
-
Hans Jørn Plum, Bornholms GK
-
Nicolai Pyndt, Køge GK
-
Flemming Rasmussen, Birkemose GK
-
Keld Schmager (landsholdspiller), Smørum GK
-
Louis Stendahl, Helsingør GC
-
Holger Thrane, Tange Sø GK
-
Inge Lise Juul, Bornholms GK
-
Mette Wegge Lynggaard (landsholdspiller), Skjoldenæsholm GK
1 kommentar "Tidligere tourstjerner varmer op til paragolf"
Paragolf
Em i paragolf på dansk grund, fantastisk og så på solskinsøen Bornholm så kan det vist ikke blive meget bedre, tusinde tak
Paragolf er virkelig en god oplevelse som alle golfspillere burde opleve det er i den grad er god oplevelse. Der hersker en vidunderlig stemning og venskab og meget meget fin golf, som jeg håber at rigtig mange golferer vil tage ud og se.
Støt op om EM i paragolf og få en oplev golf spillet med mennesker der har det store smil på.