Thorbjørn: Jeg burde have fået den pris

Thorbjørn Olesen er skuffet (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Thorbjørn Olesen siger nu uden omsvøb, at han er skuffet over ikke at få prisen som Rookie of The Year på europatouren

Thorbjørn Olesen er skuffet over at være blevet forbigået i kampen om at blive Årets Rookie på europatouren i sidste sæson. I et interview med Jyllands-Posten siger den unge danske komet nu lige ud, at europatouren tog fejl, da de valgte at hædre Tom Lewis.  

- Jeg burde have vundet den pris. Jeg er skuffet over, at jeg ikke fik den. Jeg ved at mange andre heller ikke kan forstå den beslutning, der blev taget. Men sådan er det. Jeg kommer ikke fra det rigtige land i den sammenhæng. Danmark er et lille land i forhold til, hvem der bestemmer, hvem der skal være rookie of the year. Næsten alle dommerne er fra Storbritannien, så det er svært, siger Olesen til JP.

Tom Lewis vandt én turnering i sit tredje forsøg som professionel, mens Thorbjørn Olesen hentede tre tredjepladser i sæsonen - og fik den bedste placering af alle rookies på Race to Dubai - som nummer 48.

- Sejren var rigtig flot, inden tvivl om det, men han spillede kun seks turneringer i alt. De øvrige resultater var ikke så gode, og han trak sig også fra en turnering, hvilket jeg synes er skidt, siger Thorbjørn Olesen, som gerne havde set sit eget navn i selskab med spillere som Thomas Bjørn, Sergio Garcia og Martin Kaymer, der alle er blevet kåret som tourens bedste nye spiller.


8 kommentarer til "Thorbjørn: Jeg burde have fået den pris"

Enig!

Meget enig forstår ikk hvorfor thorbjørn ikk fik prisen..

Forstår skuffelsen

Jeg forstår godt Thorbjørn Olesens skuffelse over ikke at blive kåret som "Rookie of the Year", men han burde have holdt sig for god til at stå offentligt frem og beklage sig.

Som professionel golfspiller venter der ham forhåbentlig mange store øjeblikke, men garanteret også mange skuffelser, og hvis han skal stå frem og klynke hver gang, så tvivler jeg på, at psyken kan holde.

Og det vil næppe gavne hans omdømme.

Ja, det var en skuffelse, men glem det, dyrk talentet og kom videre.

Forståelig kritik

Jeg forstår til fulde Thorbjørn, og synes egentlig også det er ok at gå ud og sige det. Til gengæld er det jo ikke så smart, at sige at man kommer fra det forkerte land - med henvisning til Storbritannien - og så nævnes der flg. rookies: Thomas Bjørn (DK), Sergio Garcia (Spanien), Martin Kaymer (Tyskland), Matteo Manasseo (italien) og Ian Poulter (som eneste brite i den sammenhæng).
Valget af Lewis er forkert fordi han slet ikke har spillet turneringer nok til at være medlem af touren, havde det ikke været for sejren. De første turneringer spillede han som amatør og på wild cards. Og et enkelt lucky punch er simpelthen ikke nok til at blive årets rookie. At man så sagtens kan tale om en fantastisk præstation, og et gennembrud er noget ganske andet.

Morten B.

Dem der uddeler bestemmer vel

Morten B, så mener du åbenbart også at det var forkert at Matteo Manasero fik prisen for to år siden?

Du skriver at valget er forkert, men er det ikke op til dem der uddeler prisen at bestemme? Eftersom du må mene at den er uddelt forkert to år i træk, så kan det jo være at de bare har andre kriterier end dig. Men fair nok at du er uenig.

Artiklen på Teetime giver et godt perpektiv
http://teetime.dk/news/european-tour/unfair-kritik-af-thorbj%C3%B8rn

Jeg synes egentligt at det er

Jeg synes egentligt at det er meget fair at Tom Lewis får prisen. Thorbjørn skulle bruge 30 turneringer for at vinde 637000€, hvor i mod Tom Lewis kun spillede 8 turneringer og vandt 450000€ samt en sejr på turen.

Ville Thorbjørn bytte?

Det kunne egentlig være spændende at høre om Thorbjørn vil bytte resultater med Tom Lewis? - Ja, det tror jeg nok han ville!

Det er et game hvor det handler om at vinde, og det gjorde TL.

Men jeg håber at Thorbjørn får en fantastisk karriere. Og det er jeg sikker på at han gør hvis han bruger sin energi på sit golfspil, og ikke på at be/dømme andres golfspil.

Jeg synes det er helt fair at

Jeg synes det er helt fair at Tom Lewis fik prisen, han vandt en turnering, og indtjente langt mere pr. spillet turnering end TO. Desuden spillede han også godt i The Open. TO havde 18 mistede cuts i 30 turneringer, og bundniveauet var skræmmende lavt synes jeg. Egentlig synes jeg heller ikke det er for smart af Thorbjørn at komme med de udtagelser nu, han burde være professionel nok til at kunne komme videre og istedet bare fokusere på at han har et fantastisk talent, der nok skal nå verdenstoppen inden længe. Når karrieren engang er forbi er det antal sejre man måles på, og TL fik en sejr i måske den 3 turnering han spillede?

@Ole

Ja, du har ret. Matteo burde ud fra samme kriterier heller ikke have haft den. Det er iøvrigt helt korrekt, at dem der uddeler bestemmer. Og at man gerne må være uenig.
Jeg er selv med til at bestemme, hvem der skal have "Den gyldne Golfbold" og jeg er ikke altid enig i flertallets beslutning (dog ikke denne gang, naturligvis). Sådan er det. Men kriterierne er lidt spooky, synes jeg...