Thorbjørns triumf må vente
Af Martin Rahbech
Det blev til en andenplads for Thorbjørn Olesen ved BMW Italian Open
Formiddagens store oplevelse på europatouren var unge Thorbjørn Olesen, der med en imponerende finalerunde i 62 slag (-10) spillede sig ind som en ganske alvorlig kandidat til sejren i BMW Italian Open med en total i -20.
Men så skiftede historien hovedperson. 34-årige Robert Rock fra England overtog førstepladsen på sit 11. hul, hvor han leverede sin sjette birdie på syv huller.
Men et slag er en sårbar føring, og den kom under maksimalt pres på 17. hul, hvor Robert Rock kom i problemer i træerne. Men han reddede en meget vigtig par og kunne gå på 18. hul med sit spinkle forspring bevaret.
Men Robert Rock spillede par 5 hullet lige efter skabelonen og sikrede sig sin første sejr på europatouren.
Thorbjørn Olesen fik også engelsk selskab fra den anden side. Gary Boyd sluttede sin runde med en birdie på 18. hul, som bragte ham i -20.
De øvrige danskere stod i Thorbjørn Olesens store skygge i BMW Italian Open.
Andreas Hartø spillede sin sidste runde i par og sluttede på 46. pladsen med en total i -8.
Thomas Bjørn var ikke med i den sidste runde, da han trak sig efter sin lørdagsrunde i 76 slag.








Ingen kommentarer til "Thorbjørns triumf må vente "
Indsend kommentar