Thorbjørn i Tigers fodspor
Af Thomas Vennekilde
Thorbjørn Olesen skal i næste uge forsøge at gøre Tiger Woods og Thomas Bjørn kunsten efter
Den japanske tour er normalt ikke et sted golfstjerner flokkes til. Men når der em gang om året spilles Dunlop Phoenix gør de en undtagelse.
Her er der tradition for et stærkt felt med nogle af verdens bedste spillere, og listen af vindere er fejler ikke noget: Tiger Woods, Ian Poulter, Padraig Harrington, Thomas Bjørn (to gange), Tom Watson, Lee Westwood, David Duval, Ernie Els er blot nogle af de navne, som står indgraveret i trofæet.
Og når ugens turnering begynder på torsdag otte dage, har det nye danske stjernefrø Thorbjørn Olesen chancen for at føje sig navn til listen.
Efter en lille pause ovenpå Challengetourens finaleturnering, er den nykårede europatourspiller klar til at komme igang igen. På sin Twitter-profil skriver han, at han netop er begyndt at træne igen, da nye udfordringer venter forude.
- På lørdag skal jeg afsted til Japan for at spille Dunlop Phoenix, en turnering bl.a. Tiger Woods og Thomas Bjørn har vundet. Bliver spændende, skriver Thorbjørn Olesen, der ifølge statusopdateringen også lige skal have styr på sit visum og et par andre småting.








Ingen kommentarer til "Thorbjørn i Tigers fodspor"
Indsend kommentar