Thomas Bjørn rykkede til top 3

Året er godt i gang med at få en stærk start for Thomas Bjørn. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Anden runde af Abu Dhabi HSBC Golf Championship nåede kun lidt over halvvejs fredag, men Thomas Bjørn nåede at avancere til en delt tredjeplads tre slag fra Andy Sullivan på førstepladsen

Det varede knap tre timer, før anden runde af Abu Dhabi HSBC Golf Championship blev sat i gang fredag. Det betød, at dagens spil blev stoppet, mens kun omkring halvdelen af feltet var færdige med runden.

Blandt dem var Andy Sullivan, der satte sig på toppen af leaderboardet efter en anden runde i 67 slag. Runden blev startet med tre birdies og sluttet med tre birdie, og det sikrede ham en total i -10.

Thomas Bjørn er blandt de nærmeste forfølgere, men han nåede kun at spille 11 huller. Dem klarede han i -3 med fire birdies og en enkelt bogey. Med en total i -7 er der kun tre slag op til førstepladsen og altså seks huller tilbage på anden runde til at nå derop inden finalerunderne sættes i gang.

Søren Kjeldsen nåede at få spillet 13 huller, og dem klarede han i +1, så han ligger på 37. pladsen i samlet -2.

Thorbjørn Olesen var i den halvdel, der nåede at spille runden færdig, og det blev en kraftig opdelt runde. Han åbnede med fire birdies på de fire første huller, men endte alligevel med en runde i par. Det placerer ham med en total i -1 på 56. pladsen, hvilket er lige indenfor cutgrænsen.

Lige på den forkerte side ligger Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen på en delt 73. plads.

Lucas Bjerregaard nåede at spille sin runde færdig, hvilket skete med en 69’er (-3), men om det vil række til en finaleplads må han altså vente at se til lørdag formiddag.

Morten Ørum Madsen kan omvendt nå at ændre sin score i par. Han har spillet 12 huller og er i par for runden.