Sydafrikansk duo stak af

Richard Sterne og GTRevor Fisher Jnr siger tak for kampen og på gensyn. De to skal i førerbold igen i morgen tidlig. Foto: Getty Images.

Printer venlig versionSend til en ven

Richard Sterne og Trevor Fisher Jnr fører Joburg open med fem slag. Lasse Jensen faldt bagud

Richard Sterne og Trevor Fisher Jnr spillede begge Eat Course på Royal Johannesburg & Kensington Golf Club i 68 slag, så de ligger stadig lige. Ligesom ved dagens start ligger de også på førstepladsen, men i løbet af tredje runde blev forspringet øget til fem slag.

Joburg Open er dog ikke reduceret til en tvekamp. Blandt de fire spillere på tredjepladsen er Charl Schwartzel og George Coetzee. Schwartzel har vundet sine to seneste turneringer med 11 og 12 slag, og Coetzee kan til tider skyde meget lavt på finaledagen. Efter 15 huller på dagens runde var Coetzee +1, men med birdies på de tre sidste huller, bevarede han håbet om at kunne indhente de førende. Schwartzel gik en bogeyfri 68'er.

Lasse Jensen fik en god start på runden med birdies på hul et og fire, men på de sidste ni huller hoppede kæden af for finalefeltets eneste dansker. Det blev til fire bogeys, inden der kom en birdie på det afsluttende par fem hul. Det gav en runde i +1, der rykkede Jensen fra nummer 41 til 62 i stillingen.

Richard Sterne har vundet fem gange på europatouren, mens Trevor Fisher Jnr er på jagt efter sin første. Han får dog ikke meget tid til at blive nervøs, for spillerne bliver sendt tidligt på banen i morgen for at undgå et uvejr, der forventes på vej.