Swanerne fra Smørum vinder igen
Af Martin Rahbech
Smørum vandt finalen over Vejle i elitedivisionen
For andet år i træk viste Smørum Golfklub sig som det bedste hold i kvindernes eltiedivision. Søndag vandt Smørum 8-4 i finalen over Vejle Golf Club.
I formiddagens foursome var det den stærke juniorduo med Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen, som hentede de første to point.
Marie Høgh Kristensen hentede i sin single den eneste Vejle-sejr, mens to matcher blev delt.
Bag cifrene gemmer sig en meget tæt og intens finale, hvor det endte med at blive Amanda Moltke-Leth, som sænkede det afgørende putt.
Efter formiddagens forusomes var rettesnoren for Smørum, at der skulle vindes to singler.
Men hendes 16-årige modspiller, Astrid Kofod Truslev, imponerede stort og vandt tre huller i træk. Det tætte parløb fortsatte til 18. hul, hvor Amanda Moltke-Leth kunne mærke, noget særligt var under opsejling.
Med sit afgørende putt sørgede hun for, at den sidste single kun havde kosmetisk betydning.
- Det er en anderledes følelse, fordi man spiller for et hold. På europatouren er man sin egen herre. Men i sådan en finale, så er det endnu værre at lave noget lort, for så går det udover holdet. Så det var et anderledes pres, men også en anderledes succes, siger Amanda Moltke-Leth.
Kampen om tredjepladsen blev en klokkeklar sejr til Hillerød, der vandt 11-1 over Sønderjyske Eagles.









5 kommentarer til "Swanerne fra Smørum vinder igen "
Swanerne fra Smørum vinder igen
Rirtig mange gange tillykke til pigerne/damerne og ikke mindst Smørum Golfklub, super godt gået, det var lige før at det blev for spændende.
Tak for en rigtig god dag
Smørum Swanerne
Hej Piger og Anne-Marie
Hjerteligt tillykke med det flotte resultat.
Vi ønsker jer held og lykke fra Jacobierne
Annie
TILLYKKE piger/damer
Kan I ikke give noget til drengene/mændene.
Jeg troede meget på dem - næsten lige så meget som på jer og så vælger de at melde sig ud.
Kære piger/damer - giv dem en opsang.
DM i Helsingør
Tillykke Heidi + resten af holdet
Stort Tillykke
Det er bare stort, to år i træk, det kan næsten ikke blive bedre. Et stort tillykke med sejren, hvor kan I være stolte af sejren, I er en rigtig god inspiration for vores unge i klubben.
Mange venlige hilsner fra Lissa
Indsend kommentar