Svinsk kompliment til Søren Hansen

Den tidligere Ryder Cup-spiller Søren Hansen er ved at være kampklar efter sin skade

Printer venlig versionSend til en ven

Hvis man skal dømme ud fra en arrig kommentar møntet på Søren Hansen, er danskeren ved at være fit for fight igen

Søren Hansen har været gennem et længere genoptræningsforløb, efter at han blev opereret i venstre hånd i oktober. Danskeren med det formfuldendte golfsving er dog ved at være klar til at spille turneringer igen, og han er med på en medical extension i denne uges Joburg Open, hvor han skal forsøge at banke rusten af efter sin håndskade.

På trods af sin håndskade har Hansen sørget for at holde konditionen ved lige. Faktisk er han i så god form, at han efter en cykeltur lagde denne besked på Twitter:

- På min cykeltur i morges var der en fyr med tyk fransk accent, der råbte: EPO-svin! Stor kompliment, faktisk... formen er vist ved at være der.

Senere på ugen vil det vise sig, om det lykkes Søren Hansen at omsætte sin kanonform til birdies på golfbanen.


4 kommentarer til "Svinsk kompliment til Søren Hansen"

vedr EPO

Jeg vil så gætte på at Søren har haft det maximale cykel gear på den dag, tror bestemt også farten har været i top :-)
Men det bliver da godt at se Søren på touren igen.

Det bliver dejligt at se

Det bliver dejligt at se Søren H tilbage igen, jo flere danskere jo federe ⛳

Søren

Op på hesten igen

Jeg savner Søren med på Danskerholdet,håber meget på, at han kommer stærkt igen.