Svensker vil score jackpot i Vegas

Jonas Blixt sigter mod en triumf på PGA Touren i Las Vegas. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Jonas Blixt, Brendon de Jonge og Ryan Moore har skabt måske afgørende afstand til resten af feltet på PGA Touren

Så er det tid til at gå all in i Justin Timberlake Shriners Hospitals for Children Open på TPC Summerlin i Las Vegas.

Tre spillere har skabt et solidt forspring. Jonas Blixt, Brendon de Jonge og Ryan Moore deler førstepladsen i -19, og de har fem slag ned til forfølgerne inden søndagens finale.

I Sverige er håbet stort for 28-årige Jonas Blixt, der efter tre sæsoner på Nationwide Tour nu spiller sin første sæson på PGA Touren.

Han var lørdag i karrierens første førerbold på PGA Touren, men efter en lidt blandt forni, gik han birdieamok mod slutningen med seks birdies på de syv sidste huller til en runde i 66 slag (-5).

- Jeg var rimelig rolig derude. Jeg havde mange spørgsmål om, hvordan jeg ville håndtere det hele, men jeg synes, jeg håndterede det godt. Men der er stadig 18 huller tilbage og meget golf, der skal spilles, sagde Jonas Blixt efter runden.

Mens Jonas Blixt var en af lørdagens vinderne, så var John Daly en af de store tabere.

Han fulgte nemlig sin fredagsrunde i 63 slag op med en lørdagsrunde i 86 slag. Det vekslede en sjetteplads til en 72. plads for den karismatiske amerikaner, der efter runden jokede med, om han måske kunne få sin amatørstatus tilbage.