Vejrguderne var stadig ikke nået til enighed, da jeg kørte over Øresundsbroen og tog hul på første kapitel af min ambitiøse 10/10-plan. Faktisk begyndte det prompte at høvle ned, lige så snart jeg havde passeret grænsen. Ikke optimalt, når man med fuldt overlæg har placeret turen i juni for at undgå den slags ballade.
 
Velkommen til saunaen
Gudskelov forbarmede vejrguderne sig. Det klarede hurtigt op, og da jeg nåede frem til PGA of Sweden National, var det letskyet og nærmest tropeagtigt fugtigt. Og på den glasoverdækkede driving range (meget cool lavet, i øvrigt) nåede luftfugtigheden og varmen hurtigt op på saunaniveau. Fair nok. Et par hurtige skæverter og op på første tee.
 
Lækker svensk linksgolf
PGA of Sweden har to klassebaner: Links Course og Lakes Course. Navnene bør give et fingerpeg om forskellen på de to baner. Jeg og min medbragte chauffør/kameramand/partner-in-crime Laurits havde fået teetime på Links Course, og der var ingen foran os. Klasse.
 
Linksbanen er designet af Kyle Phillips og stod færdig i 2009. Og hvilken gæstfri oplevelse. Som så mange linksbaner udgøres de primære stopklodser af strategisk placerede bunkere, rough, finurlige knolde og ondulerede greens. Og banen er pivåben, så de fleste dage vil vinden være en betydelig faktor.
 
Gæstfri bane
Det var dog ikke tilfældet på dag 1 af 10/10-turen. Vinden var mild og lun, og den havde ikke nok kraft til at gøre andet end at kærtegne os fugtige stakler blidt. Det betød, at banen ikke viste tænder på samme måde, som når vinden for alvor kaster boldene rundt. Roughen var lav og nem at finde bolde i, så der var godt flow i spillet. Vi ledte maks. et minut efter vores bolde på hele runden.
 
Banen straffer dig ikke vanvittigt hårdt for dine fejl, og der er kun out of bounds i spil på ganske få huller. Det betyder, at man er i spil hele tiden og har mulighed for at sætte en fornuftig score sammen. Og som førstegangsspiller på banen er det let at orientere sig på hullerne og vælge den rigtige løsning de fleste gange.
 
Top 3 huller
7. hul (par 3, 150 meter fra gul tee) var en udsøgt fornøjelse. Du kan nyde den dejlige udsigt over broderlandets vidder fra teestedet ned mod den lavere beliggende green, men tag ikke fejl. Hullet er ratet som det fjerdesværeste på banen, og du skal spænde hjelmen og slå igennem. For korte slag straffes med dårlige lies og måske en tur i en af de lumske greenbunkere.
 
Det næste hul byder på helt andre udfordringer. 8. hul (par 5, 455 meter fra gul tee) skal spilles med omtanke, da der ligger en å godt 200 meter. Efter at have lagt op skal du tage dig sammen og slå over den ret brede å, så du kan komme på pladen i tre. Lettere sagt end gjort.
  
14. hul (par 4, 380 meter fra gul tee) er banens sværeste. Det er op ad bakke det meste af vejen, og Kyle Phillips har gjort sit ypperste for at genere spillerne med drilske fald og strategisk placerede bunkere lige i sigtelinjen. Tag din par eller bogey med herfra og løb alt hvad du kan videre til næste hul.
 
Øjeguf i klubhuset
Min makker Laurits fyrede en potent åbningsrunde af og sluttede med 43 point og en solid handicapnedgang. Selv holdt jeg mig med klædelig beskedenhed i baggrunden, selvom scoringsbetingelserne var noget nær optimale. Pokkers.
 
Da vi kom ind fra en ualmindeligt lun dag på en smuk golfbane, steg temperaturen yderligere et par grader, da vi kom ind i klubhuset. Der var modeopvisning med Abacus' nyeste kollektion, og stedet myldrede med smækre svenske modeller. At blive hængende til afterparty var desværre udelukket, da vi skulle videre til Hamburg samme aften.
 
Således æstetisk berigede kastede vi vores udstyr ind i bilen og drog direkte mod Hamburg, hvor resortbanen Steigenberger ventede. Den oplevelse kan du læse mere om i andet kapitel af 10/10-planen på fredag.

Se videoen fra PGA of Sweden National herunder.