Svensk baghjul til danskerne

Jens Fahrbring vandt Mediter Real Estate Masters

Printer venlig versionSend til en ven

Jens Fahrbring og to af hans svenske landsmænd satte sig på de tre første pladser på ECCO touren

Svenske Jens Fahrbring sejrede i overlegen stil ved Mediter Real Estate Masters på ECCO Touren. Thomas Nørret blev bedste dansker, mens Jacob Pingel Lauridsen blev bedste amatør.

Vinderscoren blev 11-under-par, efter en afsluttende runde i 69 slag, fire-under-par. Det var i øvrigt dagens næstbedste runde.

Fahrbring indledte dagen på førstepladsen, og den gav han aldrig fra sig. En bogey på 2. hul betød dog, at han blev indhentet af flere af sine landsmænd. Birdies på 7. 9. og 10. blev for 27-årige Jens Fahrbring dog begyndelsen på en demonstration i flot golf og endnu bedre puttning.

- Jeg spillede stabilt og puttede rigtigt godt. Jeg holede mange gode og vigtige putts hele dagen, fortæller Fahrbring efter runden, der sikrede ham karrierens første sejr på Nordic League.

Tobias Rosendahl og Joakim Rask sluttede på en delt andenplads i syv under par, og altså hele fire slag efter deres sejrende landsmand.

Mens Fahrbring spillede godt og stabilt, kæmpede danskerne med spillet. Thomas Nørret kom rundt i +1, og måtte tage til takke med femtepladsen. Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen og Jeff Winther sluttede på sjettepladsen.

På Backtee Race to Himmerland indtager Jens Fahrbring også førstepladsen. Top-5 ser således ud:

1) Jens Fahrbring

2) Christian Aronsen

3) Øystein Engevik

4) Joakim Rask

5) Lucas Bjerregaard


1 kommentar "Svensk baghjul til danskerne"

Den artikel er vist ikke

Den artikel er vist ikke skrevet af dig, Thomas Vennekilde :)