Svensk-amerikaner rider på en bølge

Carl Petterssons skød torsdag sin bedste åbningsrunde på PGA Tour nogensinde (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Carl Pettersson var torsdag gode venner med sin lange putter på første runde af Wyndham Championship.
Otte birdies sendte svenskeren til tops på leaderboard

Carl Pettersson, der kommer med en frisk tredjeplads fra PGA Championship, lagde torsdag ud med en forrygende 62’er på første runde af Wyndham Championship.

Svenskeren var kun et enkelt slag fra banerekorden, som han i øvrigt selv var med til at sætte i 2008.

Pettersson er medlem af den lokale klub, Sedgefield Country Club, og efter runden gik det ikke ubemærket hen, at han da vist havde haft hjemmebanefordel.

Den slags er selvfølgelig tilladt, og Pettersson kan fredag tage hul på anden med et enkelt slags forspring til David Mathis og Tim Clark, der begge er syv-under-par.

Carl Pettersson har haft en god sæson med sejren i RBC Heritage og fem top-10 placeringer. Efter torsdagens runde satte Pettersson ord på, hvad mange nok kan nikke genkende til.

- Når du er inde i en god stime og spiller mange gode runder, så kan det være svært at forestille sig, at man nogensinde skulle komme til at spille dårligt igen. På samme måde er det, når man spiller skidt. I en sådan situation kan man have svært ved at finde troen på, at spillet nogensinde bliver godt igen.


4 kommentarer til "Svensk-amerikaner rider på en bølge "

....

Kom nu..... Ridder??? Med mindre Sedgefield Country Club er baseret på tilhørsforhold til middelaldertiden, og overskriften skulle give et lille "hint" til dette, så må man vel kunne forlange en lille smule mere omhu vedrørende stavning - og ja, går ud fra at det er udarbejdet af en journalist?!?!

Måske dette kun lige var dråben, men er dødtræt af alle de stavefejl der efterhånden bliver produceret i de fleste skrevne medier. Ville da mene at alle journalister har så meget faglig stolthed, at de også ønsker et (forholdsvist) fejlfrit stykke arbejde.

Just my 2 two cents :) Go golf

Stavekontrol

jeg har oplevet at mange bruger stavekontrol eksempelvis i Word. Og slår hjernen fra ved samme lejlighed.

Ridder er således et godkendt ord og så bruges der ikke mere tid på det. At det i konteksten er noget sludder bliver overset.

Jeg er enig i at det danske sprog skal udvikle sig, men ikke at det skal afvikle sig ved at blive sløset ihjel.

Ser man TV2 News er der ofte mindst 1 stavefejl i deres banner - det gør det ekstra underholdende at komme retur til skærmen efter noget tid og se fejlen stadig være til stede.

kom ned

kom nu bare ned fra jeres høje heste "ridder" , i spiller jo nok ikke lige så godt som Tiger, men så kan i stave, så klart, kast jer over en der staver forkert .

@SØREN

for det første, så vil det hedde "riddere" såfremt du henviser til "jeres" høje "heste" - for det andet, så er der noget der hedder professionel stolthed. En journalist må da have 2 primære ting at forholde sig til: 1. at skrive en artikel der kan formidle budskaber til læserne. 2. som minimum at kunne levere en fejlfri OVERSKRIFT!!! At der kommer en stavefejl i et længere dokument, det kan vi alle komme ud for.

Men hvis det er din generelle holdning til et erhverv, så vil jeg da håbe at du ikke kommer til at udøve et erhverv der involverer andre personer. Kunne jo forestille mig hvorledes det ville gå, såfremt du skulle ordne bremserne på en bil som mekaniker, reparere et gasfyr som tekniker eller hjælpe en familie med deres økonomi som en bankansat. "Jamen det er da bare en lille fejl!!"

Men fortsat god golfsæson :)