Suveræn dansk top-3 forsvandt

Thomas Nørret er bedste dansker efter første runde (Foto Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Det begyndte forrygende for danskerne, men så gik dampen af ballonen

Tidligt på første runde af challengetour turneringen Saint Omer Open så det helt forrygende ud for danskerne. Thomas Nørret, Anders Schmidt Hansen og Andreas Hartø havde lagt sig på de tre første pladser efter den første halvdel af dagens runde.

Det gode spil varede desværre ikke ved, og alle tre sev ned gennem feltet. Bedst var Thomas Nørret, der med en 70’er, ligger nr. 14 efter første runde. Anders Schmidt Hansen og Andreas Hartø var begge rundt i 72 slag og ligger nummer 35.

De resterende fire danskere, Joachim B Hansen, Morten Ørum, Lasse Jensen og Jeppe Huldahl ligger alle på den forkerte side af cutgrænsen.

Saint Omer Open tæller både til europatourens og challengetourens pengeliste. Den er blandt årets største turneringer på challengetouren og derfor enormt vigtig for de danske spillere, der satser på at sikre sig et kort til europatouren.