Superliga-golf i Silkeborg

Silkeborg GC har lavet en tre-årig aftale med Henrik Tømrer Pedersen og Silkeborg IF.

Printer venlig versionSend til en ven

Silkeborg Golf Club har indgået et samarbejde med byens fodboldklub Silkeborg IF

Passionen for golf er ofte tæt forbundet med passionen for fodbold – og omvendt. Det har man nu gjort noget ved i Silkeborg Golf Club, hvor man netop har indgået en tre-årig samarbejdsaftale med superligaklubben Silkeborg IF.

Aftalen mellem byens to største sportsklubber betyder, at alle Silkeborg IF’s golfrelaterede sponsorarrangementer til og med 2015 vil være henlagt til Silkeborg GC’s bane i Resenbro, mens golfklubben vil være synlig på stadion ved Silkeborgs kampe i superligaen.

- Silkeborg Golf Club er en samarbejdspartner af meget høj klasse for vores golfinteresserede sponsorer og spillere. Og da vi i Silkeborg IF Invest konstant afsøger markedet for at skabe nye synergier for vores netværk, glæder vi os til at præsentere de nye samarbejdsmuligheder, når vi for alvor skyder samarbejdet igang med Sponsor Spring Match den 27. april, siger administrerende direktør i Silkeborg IF Invest, Kent Madsen.

I Silkeborg GC ser manager Mads Rugholm frem til at give SIF’s store erhvervsnetværk de optimale natur- og sportsoplevelser:

- Om det er netværket i en golfklub eller en fodboldklub, der er tale om, så forener det arbejde og fritid på en måde, der får én plus én til at give tre eller mere, som superligatræner Troels Bech nok ville have formuleret det. Sådan ser vi også det konkrete samarbejde med Silkeborg IF, fordi vi trækker mange fælles interessespor hos silkeborgenserne. Og sammen vil vi kunne gå nye og bedre veje. Det er passionen og glæden, der driver værket på begge sider af bordet i denne aftale, og det vil som oftest give de bedste resultater, siger Mads Rugholm.

Foruden de sædvanlige company days med over hundrede spillere på banen, vil partnerne i fællesskab skabe et nyt company day-koncept for mindre virksomheder med deltagelse af helt ned til 15 spillere. –Det svarer lidt til, at et mindre selskab vil få glæde af hele loungen på Mascot Park til superligafodbold: Oplevelsen er lige så god, men prisen er tilpasset den mindre belægning, forklarer Hugo Bilgrav, der er golfansvarlig leder i Silkeborg IF Invest og arrangør af bl.a. den årlige company day.


6 kommentarer til "Superliga-golf i Silkeborg"

Sikke en dresscode de har i Silkeborg!

Hvornår indgår de en samarbejdsaftale med svømmeklubben :-)

SUPER

Godt gået SGC og SIF! Super med så fremsynede og innovative klubber, der samarbejder til gavn for medlemmerne.

Slipper de så for at

købe aktier hos hinanden?

@ Delta

Få dig dog et liv - gå rundt og vær glad på golfbanen ,, i stedet for at kommentere alt med negativ lyd ,,, og endnu en gang bare en bekræftelse på, at alle bør registrere sig med dgu nr for at logge ind og skrive diverse kommentarer ,,

SIF på banen - igen

Det er godt for klubben og tegner godt for fremtiden at SIF igen er tilbage på banen ,,, efter en bette afstikker til Gjern ,, De er nu hvor de hører hjemme og håber på at alle får noget godt ud af samarbejdet ,,,