Super rookies kæmper for dronningen

Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen har dannet en skræmmende duo for Smørum Golfklub i Santander Divisionen, og nu skal de vise deres evner i hulspil i en ny, international turnering

Printer venlig versionSend til en ven

En helt ny turnering for de bedste damespillere fra fire forskellige tours spilles i starten af december, og Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen stiller op for Ladies European Tour

Hvilken dametour I verden er bedst. Eller nok rettere næstbedst. 

Bortset fra LPGA skal en stribe af de bedste, internationale tours prøve kræfter i en helt ny turnering, der skal spilles på Miyoshi Country Club i Japan 4. – 6. december med navnet The Queens presented by Kowa.

De fire tours er Australian Ladies Professional Golf (ALPG), Korean Ladies Professional Golf Association (KLPGA), Ladies European Tour (LET) og Ladies’ Professional Golfers’ Association of Japan (JLPGA) 

Hver tour skal stille op med 9 spillere, og fra Ladies European Tour er der dobbelt dansk deltagelse, og det er de to super rookies Nanna Koertsz Madsen og Emily Pedersen, der skal med en tur til Japan.

Holdet er udtaget med top 6 af LET Order of Merit, så Nicole Broch Larsen var altså også sikkert i spil. Men da turneringen kolliderer med datoerne til LPGA Q-School prioriterer Broch Larsen LPGA.

Udover top 6 på LET Order of Merit udtages 2 spillere fra verdensranglisten. Dertil kommer en spillede kaptajn udvalgt af Ladies European Tour, og her faldt valget på meget erfarne Laura Davies.

De øvrige spillere er Karine Icher, Catriona Matthew, Gwladys Nocera, Melissa Reid, Hannah Burke og Marianne Skarpnord.

Formatet for turneringen er hulspil med foursomes fredag, fourballs lørdag og singler søndag.


7 kommentarer til "Super rookies kæmper for dronningen"

Dronningen ????

Hvor kommer dronningen lige ind i sammenhængen

Queens

"Ny turnering, der skal spilles på Miyoshi Country Club i Japan 4. – 6. december med navnet The Queens presented by Kowa."

Nu har jeg ikke en doktorgrad i engelsk, men er ret sikker på Queen betyder dronning.

Der kan selvfølgelig også være tale om bydelen i New York, men ved nærmere eftertanke, så er der lidt langt fra Japan til New York.

Dronningen ????

Ahhh ...smart :0)

Så de skal ikke kæmpe for dronningen - men på dronningen ...det giver jo lidt andre billeder på nethinden :0)

...og Queens kan betyde andet - men nok ikke i denne sammenhæng ;0)

Ikke på Queens,

for det er ikke banen, der hedder Queens, men turneringen! Så det må nærmere være "i dronningen", hvilket igen giver mulighed for nye indre billeder.

Queens

Mon ikke der hentydes til at de spillere fra hver tour som deltager på en måde er dronninger af de respektive tours..

Og derved hedder turneringen: Dronningerne, præsenteret af Kowa..

Queens

Måske Princesse vil har været bedre, fordi der kan være kun en Dronning!

Jeg vil også

hellere i prinsessen end i dronningen...