Suhr tabte - Lübker frikendt

Oliver Suhr tabte i Landsretten

Printer venlig versionSend til en ven

Landsretten frikendte Lübker for ansvar i forbindelse med Oliver Suhrs voldsomme uheld i vandrutschebanen

I forbindelse med tourskolens stop på Lübker i 2009 brækkede den unge pro Oliver Suhr begge ankler, da han mellem runderne ville tage en tur i resortets vandrutschebane.

Landsretten har i dag afsagt dom i sagen, og pure frikendt Lübker for skyld.

Uheldet skete, da Oliver Suhr ville prøve den lukke vandrutschebane sammen med sin caddie. Der var ikke vand i bassinet for enden af rutschevanen. Caddien fik en medarbejder til at åbne for vandet. Det skal løbe et minut, før det er sikkert at køre. Desværre ventede Oliver Suhr ikke længe nok, og fortsatte gennem bassinet, hvor han ramte endevæggen og brækkede anklerne.

Oliver Suhr anlagde efterfølgende sag mod Lübker. I Byretten fik han medhold. Dog tildelte de ham en tredjedel af skylden for uheldet. Sagen blev anket til Landsretten, der nu har frifundet Lübker Golf for ansvar i sagen.

Oliver Suhr skal betale 70.000 kr. i sagsomkostninger.


13 kommentarer til "Suhr tabte - Lübker frikendt"

Unødvendig artikel

Hører denne artikel til på golf.dk?

Burde det ikke være artikler som omhandler golf eller lignende og ikke hvordan en retssag er endt og især ikke hvad Oliver skal betale i sagsomkostninger, det kommer da ikke rigtig andre ved.

Hvis folk vil vide hvordan sagen endte, synes jeg de skal se det et andet sted end på golf.dk

Synes artiklen burde slettes.

Korrekt, dette er et golfmedie

Jesper, som du skriver... jo, dette er et medie om golf og relateret stof. Hvordan i alverden kan du så undre dig over denne artikels tilstedeværelse???

Golf er sq da meget andet end anmeldelse af baner, nye drivere, match-resultater og tip til træning. Oliver er golfspiller, endda blandt vores bedste, og mange af os kender historien om ulykken. Derfor er det fint, at golf.dk følger den til dørs.

Nuvel, vi kan ikke alle have samme interesse. Og derfor skal man da bare lade være med at læse artiklen (som du indlysende har gjort), hvis man ikke ønsker. Det er defor der findes overskrifter og manchetter. Du læser vel heller ikke samtlige artikler i dagens aviser???

God tone?

Jesper har et point, og han har fået "thumbs up" fra mig.
Så grunden til, at jeg farer i blækhuset, er Kim's kommentar, hvor tonen er langt under middel for golfspillere. Bandeord og personlige angreb hører hjemme på et værtshus - ikke på et golfmedie. Hold dig til sagen en anden gang.
Mvh

Relevans

Hold nu op. Det er da en aldeles relevant historie fra den danske golfverden. Den handler om en af de mest omtalte episoder i dansk golf de senere år - med en dansk golfspiller og en af Danmarks mest kendte golfbaner i hovedrollerne. Hvis det ikke opfylder kriterierne for et golfsite, så ville der ikke være mange nyheder.

NB: Er jeg den eneste der har meget svært ved at finde bandeord (sq hører vel næppe til i den kategori) og personlige angreb i Kims kommentar - som jeg i øvrigt er meget enig i. Der må være stor forskel på hvordan folk opfatter takt og tone.

Unødvendig?

Må erkende at jeg første gang så nyheden på enten EB eller BT. Læste den kort der og søgte med det samme over på diverse golfsites for, at finde historien. Det fandt jeg mest naturligt. Så jeg mener bestemt at den har relevans her på siden.

Min kommentar var nu skrevet,

Min kommentar var nu skrevet, fordi jeg tænkte, at artiklen kunne være en smule irriterende for Oliver og det regner jeg ikke med er golf.dk's hensigt, men det er jo bare min mening.

God weekend!

Misforstået hensyn

@ Jesper. Men du havde ikke haft noget imod at læse om det hvis Lübker havde tabt sagen og var blevet dømt til at betale? Skulle der så tages hensyn til at det nok også var "en smule irriterende" for Lübker at læse om?

Der er jo ikke nogen der bliver svinet til og Oliver har vel forhåbentlig været klar over risikoen for at sagen kunne tabes.

Det bedste udgangspunkt ville

Det bedste udgangspunkt ville da have været, at inden skulle betale noget, men da dette jo ikke er muligt og da jeg kender Oliver, så ville jeg selvfølgelig havde håbet at han havde vundet sagen, andet vil da være underligt.

Men synes ikke der er mere at diskutere så håber det kan stoppe her.

Hvem er fjolset der har liket artiklen?

Gad godt vide hvem det fjols er, der har liket artiklen!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Inden = ingen

Højesteret?

Den dom vil jeg gerne læse!

"Ja, prøv du bare vandrutschebanen. Forresten, der er ikke noget vand i bassinet, men det er din egen skyld, at du ikke ved det og kommer til skade. Jeg siger ikke noget til dig - jeg arbejder her bare...!"

Højesteret?

@Sanddahl

Hej Sanddahl,

Som jeg forstår det, så havde medarbejderen fortalt, at man skulle vente lidt med at køre, når vandet først var tændt.

Der blev vist kørt for hurtigt efter opstarten på vand, så bassinet ikke var klar. Sådan læser jeg en tidligere artikel.

Så informationen var vist givet - men han blev ikke ved dem og sikrede sig mod iveren for at komme afsted :-)

Har jeg misforstået situationen?

Sanddahl

Tvivler på højesteret. vi har to-instanssystem her til lands, så den ender i landsretten. medmindre han får procesbevilling, men det holder sagen næppe til