Stortalent væltede Europas top 3

John Axelsen kan tage en flot bedrift med sig hjem fra Budapest

Printer venlig versionSend til en ven

John Axelsen slog Europas tre bedste U/16-spillere ved European Young Masters

Ved en af de stærkest besatte U/16-turneringer i Europa demonstrerede Sorøs John Axelsen sit store talent ved at slutte på tredjepladsen i European Young Masters i Budapest.

John Axelsen, der med sine 14 år tilmed er turneringens yngste spiller, lukkede en flot turnering af med en runde i 70 slag (-2).

Slutspurten var imponerende med birdies på 12., 14. og 16. hul. Han havde endda korte birdieputts på både 17. og 18. hul, og havde han fået birdies ud af dem, var han sluttet alene på andenpladsen.

John Axelsen slog i Budapest blandt andre de tre bedste U/16-spillere ifølge den officielle europæiske rangliste.

Hos pigerne blev det et flot resultat af Emily Pedersen, der med en finalerunde i 75 slag sluttede på 11. pladsen i samlet +12.

Cecilie Bofill sluttede af med en hård runde i 92 slag, og hun blev samlet nummer 43.