Stor fremgang for Patrick Winther
Af Allan Spangsberg
Danskeren spillede sig frem i feltet i The Aggie Invitational
Selvom det ikke blev til en topplacering, kan Patrick Winther se tilbage på college-turneringen The Aggie Invitational med en vis portion optimisme. Efter en skidt indledning med en 81’er (+9) lykkedes det danskeren at barbere fem slag af i anden runde (76) og yderligere fire slag af i finalerunden (72).
Turneringen blev spillet på Traditions Golf Club i Texas og Winthers samlede score i +13 rakte til en delt 24. plads ud af 70 – det var blot var seks slag fra top-10. Vinderen blev Victor Perez fra New Mexico i -3. Han var turneringens eneste spiller, der sluttede under par.
I holdturneringen sluttede Winther og resten af Oklahoma State-holdet på en 5. plads ud af de ti deltagende hold. Med en samlet score i +59 var der 30 slag op til vinderne fra Oregon.
