Stjerneparade forstærkes på Wentworth

Roberto di Matteo er meget omtalt for tiden, men han kan koble af i italiensk selskab på Wentworth onsdag. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Onsdagens Pro-Am har både Hansen og Bjørn i aktion sammen med ugens mest omtalte fodboldmanager

Det handler da om golf. Naturligvis. Men det kommer måske i anden række i mindst én af de firebolde, der onsdag spilles ved BMW PGA Championship Pro Am 2012.

Champions League vinderen og manager for Chelsea FC, Roberto Di Matteo, skal nemlig i aktion på Wentworth i selskab med Edoardo Molinari.

Her skal de måske vende trænerfremtiden for den succesrige italienske manager.

Hvis de skal bruge mere fodboldnørderi kan de spørge de to andre i firebolden.

Det er nemlig endnu en italiensk fodboldlegende i Gianfranco Zola, samt Danielle Massaro, der også har haft en stor fodboldkarriere.

Thomas Bjørn og Anders Hansen er begge med i onsdagens event, men kendisfaktoren er knap så stor hos dem.

Thomas Bjørn er sammen med Pascal Grizot, Francois Roux og Mark Lichtenstein.

Anders Hansen er i selskab med Nick Palmer, Simon McLaven og Bruce Maskell.