Stil dig rigtigt op - og gå ned i handicap
Af Henrik Søe

Ugens tip: Selv om vinteren er over os, er der ingen grund til ikke at træne golf. Vi har fundet en god instruktionsøvelse frem, som du kan træne hen over vinteren, så du er klar til foråret.
Når vinteren er overstået og græsset atter bliver grønt kan det være svært at komme igang igen. Den lange ventetid har sikkert sat sine spor hos mange golfspillere, der tager hul på sæsonen med et noget rustent sving.
For at få den bedst mulige start på sæsonen gælder det om at få styr på opstillingen, der er fundamentet i ethvert golfsving.
Hvis du hører til de mange golfspillere, som har problemer med at rotere, kan en god balanceret opstilling hjælpe dig godt på vej. Læg vægten på fodballerne og lad armene hænge frit ned i en afslappet position. Det giver mulighed for at rotere skuldrene og øger chancen for at man både rammer bolden bedre og samtidig belaster rygsøjlen mindre.
Klik dig igennem galleriet ovenfor for at se de forskellige positioner.

