Stenson sulten efter sejre

Henrik Stenson vandt på TOUR Championship på East Lake GC for to år siden, og han ligger godt til at gentage triumfen. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Henrik Stenson har tre slags forspring til Jordan Spieth ved TOUR Championship inden tredje runde

For to år siden stod Henrik Stenson bag en fantastisk præstation, da han vandt Deutsche Bank Championship, TOUR Championship og dermed også FedEx Cup. 4

Succesen tog han med til European Tour, hvor han vandt DP World Tour Championship i Dubai og hele Race to Dubai. Han blev den første spiller nogensinde til vinde sådan en double.

I denne sæson er ræset til Dubai ikke overstået endnu, men med en 10. plads på Race to Dubai er løbet formentlig kørt.

Men i USA kan succeshistorien måske blive gentaget. Henrik Stenson ligger nemlig fortsat alene i front ved TOUR Championship.

Han fulgte sin åbningsrunde i 63 slag op med en 68’er, og det var en ganske fin score vejret taget i betragtning, for der var dømt regnvejr over på East Lake GC.

Optakten til sæsonfinalen har været yderst lovende for Henrik Stenson med andenpladser ved både The Barclays og Deutsche Bank Championship, mens det så blev til en delt 10. plads ved BMW Championship i sidste uge.

- Jeg var skuffet over ikke at vinde Deutsche Bank, men forhåbentlig kan jeg få det til at ske i denne uge. Og hvis ikke, kommer vi tilbage og prøver igen. Du skal bare forblive tålmodig og gøre de rigtige ting og før eller siden vil det blive belønnet. Så ja, jeg er sulten efter sejre, og jeg vil prøve mit bedste, sagde Henrik Stenson efter runden.

Kun fire spillere formåede at bryde par på runden, og den bedste præstation kom fra Jordan Spieth, der med en bogeyfri 66’er (-4) er alene på andenpladsen i -6.

 

1 kommentar "Stenson sulten efter sejre"

Luke Donald

har også vundet på begge Tours, Varden trofæerne :)