Starttider British Open
Af Henrik Søe
To af de tre danske deltagere i British Open skal tilbringe de første par runder i selskab med sydafrikanske majorvindere
Både Lucas Bjerregaard og Anders Hansen får fornøjelsen af tidligere majorvindere, når de torsdag teer ud i British Open på Royal St. Georges.
Anders Hansen er første dansker på banen torsdag, og han får de første to dage selskab af Hunter Mahan og den dobbelte US Open-mester Retief Goosen fra Sydafrika.
Den danske amatør-europamester Lucas Bjerregaard er blevet parret med amerikanske Brendt Snedeker og den sydafrikanske Masters-vinder fra 2008, Trevor Immelman.
Den tredje - og måske sidste - danske deltager Thorbjørn Olesen skal ud med det sydkoreanske stjernefrø Seung-Yol Noh og amerikanske Sean O’ Hair.
Årets danske British Open-delegation kan stadig nå at blive et firkløver. Thomas Bjørn er stadig førstereserve og skal sætte sin lid til et afbud en af de kommende dage, hvis han skal have et gensyn med Royal St. Georges.
Arrangørerne har kreereret et par rigtige publikumsbolde - og bolden med Ernie Els, Rory McIlroy og Rickie Fowler skal nok tiltrække en del opmærksomhed torsdag og fredag.
Udvalgte starttider (dansk tid):
10.09: Ernie Els, Rory McIlroy, Rickie Fowler
10:20: Luke Donald, Ryo Ishikawa, Sergio Garcia
10.31: Anders Hansen, Retief Goosen, Hunter Mahan
11.26. Thorbjørn Olesen, Seung-Yul Noh, Sean O’Hair
13.48: Lucas Bjerregaard, Trevor Immelman, Brendt Snedeker
15.10: Lee Westwood, Steve Stricker, Charl Schwartzel
15.21: Louis Oosthuizen, Martin Kaymer, Phil Mickelson
Læs mere om Lucas Bjerregaards British Open på hans blog
