Spil med en kendis - og støt en god sag
Af Henrik Søe
Foreningen Golf mod Kræft giver dig nu mulighed for at spille golf med kendisser på nogle af Danmarks bedste baner - og samtidig støtte en god sag.
Foreningen Golf mod Kræft har nu offentliggjort programmet for sæsonen 2011, hvor formålet er at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
Mere end 300 spillere deltog sidste år i turneringerne, som i alt genererede 214.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Og nu kan du tilmelde dig til årets tre planlagte turneringer, som finder sted:
- 27. maj, Lübker Golf Resort
- 13. august, Hjørring Golfklub
- 7. oktober, Ledreborg Palace Golf.
Som de foregående år er foreningens turneringer åbne for alle med hcp. 36 og derunder.
Det er også muligt for virksomheder at købe VIP-hold, hvor virksomheden får tre pladser sammen med en kendis. I 2010 deltog bl.a. Preben Elkjær, TV2’s vejrmand Peter Tanev, Skuespilleren Allan Olsen, Vild med Dans-vært Claus Elming og skieksperten Thomas Uhrskov. Se her hvilke kendisser, der har deltaget i turneringerne.
Tilmeldingen til turneringerne åbner den 15.marts kl. 08.00 på Golfbox.
Ønsker man at købe et VIP-hold kan man allerede nu kontakte GOLF mod KRÆFT.
Læs mere: www.golfmodkraeft.dk







Ingen kommentarer til "Spil med en kendis - og støt en god sag"
Indsend kommentar