Spansk menu med storhed og fald
Af Martin Rahbech
Anders Hansen blander sig i toppen, mens Thorbjørn Olesen trak sig ud af Open de Espanã efter første runde
De syv startede danskere leverede en meget blandet præstation, da Open de Espanã blev sat i gang torsdag. Fra en stabil og velspillende Anders Hansen i top 10 og en meget lovende præstation fra Andreas Hartø i den ende til en spektakulær 12’er fra Jeppe Huldahl og en sidsteplads og exit til Thorbjørn Olesen i den modsatte ende.
Næste dansker på listen er Andreas Hartø på 16. pladsen.
Rookien fra Furesø har haft en svær start på sin europatour-karriere, men han kom til Spanien med en god mavefornemmelse, og med en eagle på det knap 500 meter lange syvende hul, satte han kurs mod sin første finaleplads i denne sæson. En kurs han understregede, da han takkede af for dagen med en birdie på 18. hul. Runden bød desuden på yderligere en birdie og to bogeys.
Thomas Nørret kom også fornuftigt gennem runden, som han gik sammen med Hartø. Thomas Nørret kom rundt i par og ligger på 43. pladsen.
Noget tungere var det for de sidste to danskere.
Værre gik det for Thorbjørn Olesen, der efter fem dobbeltbogeys, to bogeys og en enkelt birdie. Med i alt 83 slag var han sidst i feltet, og den placering bliver ikke forbedret, da han har valgt ikke at stille til start på fredagens runde.
