Sørensen i kamp for kontinentet
Af Henrik Søe
Thomas Sørensen er i disse dage i kamp for Europa i den prestigefyldte St. Andrews Trophy.
Den danske EM-bronze-vinder Thomas Sørensen er blandt de udvalgte på Kontinental-Europas mandskab, der i disse dage forsvarer trofæet mod et hold fra Storbritannien og Irland på Portmarnock i Irland.
Den traditionsrige dyst blev fredag blev skudt i gang på Portmarnock i Irland, og det var værterne fra Storbritannien og Irland, der kom bedst fra start med en 7-5-føring efter førstedagens matcher.
Thomas Sørensen spillede sammen med svenske Robert Karlsson i formiddagens foursome og de to skandinaver måtte indkassere et nederlag på 2/1 til Craig Hinton og Ben Taylor.
Europa fik dog to point ud af de fire foursomes, men i eftermiddagens otte singler - uden Thomas Sørensen - havde briterne og irerne overtaget. Med fem sejre mod kontinentets tre har værterne skabt sig et forspring på 8-6 inden de afgørende matcher lørdag, hvor der igen spilles fire foursomes og otte seingler.
Her får Thomas Sørensen og Robert Karlsson mulighed for revanche, idet de igen skal op mod Hinton og Taylor i formiddagens foursome.
