Søren Kjeldsen i PGA-nedtur

Grøn var ikke lykkens farve for Søren Kjeldsen, der indtil videre er udenfor top 100 på Wentworth. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Søren Kjeldsen er på vej ud af BMW PGA Championship inden finalen

Fredag blev kostbar for Søren Kjeldsen ved BMW PGA Championship på Wentworth.

Han brugte 77 slag (+5) på sin anden runde, og det sendte ham fra 31. pladsen efter første runde i -2 ned til en foreløbig 106. plads med en total i +3.

Søren Kjeldsen fik to dobbeltbogeys og fire bogeys på sin runde, som bød på tre birdies.

Selv om størstedelen af feltet stadig er i aktion med anden runde, så kommer Søren Kjeldsen næppe blandt de 70 spillere, der spiller sig i finalen.

Feltets øvrige fire danskere er ude i dagens sene bolde. Her skal Mark Haastrup forsøge at bide sig fast i toppen, som han blandede sig i med en syvendeplads efter første runde i -4. 

Dagsordnen for Thorbjørn Olesen, Anders Hansen og Thomas Bjørn i første omgang er at klare cuttet.

De var alle tre udenfor cutgrænsen efter første runde.