Skrøbelig dansk start i England

Lucas Bjerregaard er sammen med Victor Henum de bedst placerede danskere på en delt 76. plads. (Foto: ?)
Lucas Bjerregaard er sammen med Victor Henum de bedst placerede danskere på en delt 76. plads. (Foto: ?)

Printer venlig versionSend til en ven

Ingen af de fem danskere landsholdspillere ligger til at klare cuttet efter den første runde af Amateur Championship i England.

De fem tilrejsende danskere kom skidt fra start ved årets Amateur Championship, der afvikles på Hillside & Hesketh i England.
 
Ud af de 288 spillere, der i dag tog hul på turneringen, går de 64 bedste videre efter morgendagens runde, men efter førstedagen ligger de to bedste danskere, Lucas Bjerregaard og Victor Henum, begge uden for cut-grænsen. Med en runde i +4 har de to landsmænd otte slag op til den førende Landyn Edwards, der gik en 68’er. Den kommende British Open deltager Lucas Bjerregaard gik ellers de første ni huller i -2, men på de sidste ni var der for mange bogies og med en double-bogie på 18. hul, rakte det ikke til mere for danskeren.
 
For de tre andre danskere Mads Søgaard, Kasper Sørensen og Mads Kristensen markerede indledningen på den store turneringen næsten også enden. Søgaard har stadig en chance for klare cuttet i +6, men for Sørensen og Kristensen ser det næsten umuligt ud med en score på hhv. +10 og +21.