Skiftedag på toppen igen
Af Henrik Søe
Rory McIlroy er igen nummer ét på verdensranglisten, hvor Søren Kjeldsen nærmer sig top 100
Striden om dukseplaceringen på golfens verdensrangliste minder efterhånden om et cykelløb, hvor rytterne i front skiftes til at tage føringen.
Sidste uge var det Luke Donald, der overhalede Rory McIlrory, men nordirereren var hurtig ved havlågen og tog placeringen tilbage i weekenden, da han blev nummer to i Wells Fargo efter et omspil.
- Jeg ville hellere have vundet turneringen, men det er da en trøst, sagde McIlroy.
Webb Simpson er ny i top 10, men ellers bød ugens turneringer ikke på de store ændringer i toppen af listen.
Søren Kjeldsen tog med sin andenplads i Spanien et ordentligt hop på listen og nærmer sig top 100. Den formstærke dansker avancerede hele 35 pladser og nu nummer 123. Thomas Bjørn er bedste dansker på en 34. plads efterfulgt af Anders Hansen på en 46. plads. Thorbjørn Olesen er nummer 102, og Søren Hansen indtager en placering som nummer 291.
På europatourens Race to Dubai er Søren Kjeldsen nu næstbedste dansker på en 22. plads - kun overgået af Thorbjørn Olesen på en 17. plads. Kjeldsen, Olesen, Thomas Bjørn og Anders Hansen ligger alle i top 60, som får adgang til sæsonfinalen, mens Søren Hansen er nummer 76.