Skidt dag i Åhus

Julie Tvede var bedste dansker i Sverige

Printer venlig versionSend til en ven

De danske damer havde ikke nogen god andendag i Sverige

Scores var i den høje ende på andendagen af Kristianstad Åhus Ladies Open på LET Access Series. Og de fem danske deltagere bidrog til de høje scores.

Bedst var Julie Tvede, der med en runde på 77 slag avancerede til 30.pladsen. Den deler hun blandt andre med Cathrine Orloff Madsen, der dog måtte bruge 82 slag på anden runde.

Bedste dansker efter de to runder er dog Nanna Koerstz Madsen, der ligger på 16.pladsen efter runder på 73 og 78 slag.

Dermed klarer de tre lige netop cuttet, mens Mianne Bagger, Monica Christiansen og Daisy Nielsen alle måtte sige tak for denne gang.


3 kommentarer til "Skidt dag i Åhus"

Julie Tvede er ikke bedste dansker

Som man kan se på TeeTimes.dk er Nanna Koerstz Madsen bedste danker - hun ligger nr. 16.

AMATØR BEDSTE DANSKER I SVERIGE

Sakset fra Teetime.dk

AMATØR BEDSTE DANSKER I SVERIGE

LET Access Series er niveauet lige under LET, og i disse dage spilles Kristianstad Åhus Ladies Open i Sverige, som også tæller til den svenske Nordea Tour.

Kraftig blæst gav høje scores i fredagens anden runde, og amatøren Nanna Koertstz Madsen er bedste dansker som nr. 16 i +7 efter runder i +1 og +6. Cathrine Orloff Madsen (billedet) var på en 5. plads i par efter første runde, men en runde i +10 sendte hende tilbage på en delt 30. plads sammen med bl.a. Julie Tvede, der har spillet de første to runder i +5.

Melodie Bordy fører i par foran Cecilie Lundgreen i +1 og Viva Schlasberg i +2.

--> Læs også: Line og Malene videre i Tyrkiet

Cuttet blev +10 så Mianne Bagger i +15, Monica Christensen i +18, amatøren Daisy Nielsen i +21 klarede ikke cuttet. Jinjira Rasmussen Jelling skulle have deltaget, men trak sig.

Finalerunden spilles lørdag, hvor præmiesummen på € 30.000 fordeles.

www.Kristianstad Åhus Ladies Open, leaderboard

Hallo

Kan I ikke læse?

"Bedste dansker efter de to runder er dog Nanna Koerstz Madsen, der ligger på 16.pladsen efter runder på 73 og 78 slag."