Skal pigerne blomstre i Holland?

Malene Jørgensen har fået vinderbuketten til låns i Holland. Foto: Malenejorgensen.dk

Printer venlig versionSend til en ven

Fire danskere er til start i Deloitte Ladies Open på europatouren

Holland og forårsblomster hænger smukt sammen, så måske var det et tegn, da Malene Jørgensen efter onsdagens pro-am ved Deloitte Ladies Open fik fingre i vinderbuketten.

Ikke fordi hun vandt turneringen, men fordi hun spillede med tre damer, som kendte hende, der havde lavet buketterne. Så var det jo oplagt at mærke følelsen.

Malene Jørgensen er i gang med en travl periode, hvor hun efter sidste uges turnering i Tyskland via et par dage hjemme i Odense satte kursen mod Holland. I de kommende uger venter Slovakiet, Schweiz og Tjekkiet.

Malene Jørgensen skriver på malenejorgensen.dk, at hun har haft et par gode dage med driveren, og det skulle gerne hjælpe hende til en god turnering.

Med til start i Holland er også Line Vedel, Lisa Holm Sørensen og Mianne Bagger.

Mens Line Vedel og Lisa Holm Sørensen også har booket pladser på de kommende ugers rundtur i Europa, er det en af de mere sjældne turneringer for Mianne Bagger.

Deloitte Ladies Open er hendes anden turnering på europatouren i denne sæson.

Turneringen starter fredag og afvikles over 54 huller.