Sejr sender Garcia på kurs mod Ryder Cup

Trods lidt problemer, som her på 18. hul på finalerunden, lykkedes det Sergio Garcia at hive sejren i hus (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Sergio Garcia fik sin sejr – den første PGA Tour sejr siden 2008. Dermed rykker spanieren tættere på en udtagelse til det europæiske Ryder Cup hold

Efter at spillet blev afbrudt søndag måtte spillerne vente til mandag førend det blev afgjort, hvem der skulle løbe med sejren i Wyndham Championship.

32-årige Garcia førte inden han mandag tog hul på de sidste huller, og med solidt spil kørte spanieren den hjem. Vinderscoren blev på samlet 18-under-par.

Garcia var fire-under-par på de sidste 18 huller og sluttede to slag foran sydafrikaneren Tim Clark.

Det var Garcias ottende sejr på PGA Tour og en sejr der indbragte spanieren 936.000 dollars. Samtidig styrkede det Garcias kandidatur til en plads på det europæiske Ryder Cup hold.

Bud Cauley sluttede på tredjepladsen i -15, mens Carl Pettersson, Chad Campbell og Jimmy Walker delte fjerdepladsen i -14.