Sagt efter Ryder Cup
Af Henrik Søe
Her får du et overblik over, hvad spillere, kaptajner og vicekaptajner havde at sige efter Europas mægtige Ryder Cup-triumf.
Jose Maria Olazabal - Europas kaptajn:
Til de 12 mænd fra Europa. Det I leverede, var uovertruffent. Alle mænd dør, men ikke alle mænd lever, og I fik mig til at føle mig i live igen denne uge, Jeg ved ikke hvordan det føles at være i himlen, men det må være tæt på det her.
Thomas Bjørn - dansk vicekaptajn og med til sin femte Ryder Cup-triumf af fem mulige:
Hver eneste af vores spillere stod fast i dag, og nægtede at give op. De gjorde alt hvad de kunne for at få 14 point. At have sluttet med 14,5 er jo latterligt. Det der skete i dag - jeg tror aldrig det vil ske igen, sagde en glad Thomas Bjørn. (Læs også interview med Bjørn)
Sergio Garcia - 2 sejre, 2 nederlag:
Jeg er ikke i tvivl om, at Seve var med mig derude hele dagen. Der var ingen chance for at jeg ville have vundet min match, hvis han ikke var med. Det føles så godt at vinde for ham og for vores kaptajn Jose.
Martin Kaymer - matchvinder:
Det her er noget, jeg vil huske i resten af mit liv og noget, som jeg forhåbentlig kan snakke om, når jeg en dag får børnebørn.
Rory McIlroy -der vandt sin single efter tre nederlag:
Det føles ubeskriveligt. Vi vidste, det var muligt, fordi amerikanerne gjorde det samme i 1999 på Brookline. Vi skulle bare have en god start og få noget blåt på tavlen tidligt. Og de fem første gutter gjorde det. Det momentum vi fik lørdag aften, tog vi med søndag.
Ian Poulter - topscorer med 4 sejre af fire mulige:
Der var en “buzz” i team-rummet, som ikke føltes som om, vi var fire point bagud. Af en eller anden grund af var alle rolige og der blev fortalt vittigheder. Vi følte, at vi havde den lille chance og drengene beviste, at det kunne lade sig gøre og skrev historie. Det har været ufatteligt. Jeg tager nu officielt fri de næste år og så ses vi til næste Ryder Cup.
Lee Westwood, 2 sejre, to nederlag:
Vi har faktisk revideret kvalifikations-kriterierne til næste Ryder cup. Vi har nu ni direkte kvalifikationspladser, to wildcards og så Ian Poulter. Det er Poulter-klausulen.
Davis Love, USA’s kaptajn:
- Vi spillede så godt. Alle spillede så godt, og jeg ville ikke have gjort noget anderledes. I dag udviklede sig bestemt ikke, som vi havde forventet. Det var et barskt nederlag. Vi havde en masse spillere, som spillede godt, og som bare blev slået. De blev slået af holede putts, chip-ins, nogle fremragende slag og flere matcher vendte på en tallerken til sidst på grund af nogle lange putts og fantastisk redningsaktioner fra det europæiske hold. Jeg må bare lykønske dem.
Phil Mickelson - ubesejret inden nederlaget i singlen mod Justin Rose:
På 18, da jeg så ud til at kunne stoppe deres momentum, var de (Justin Rose) i stand til at snuppe endnu et point. Og selv om det var tidligt, var jeg klar over, at min match kunne blive afgørende.
Jim Furyk - der var med på Brookline i 1999, hvor USA vendte 6-10 til sejr i singlerne:
Hvordan det var sammenlignet med 99? Det her var temmelig miserabelt. Det var identiske omstændigheder med føringen på fire slag. Det var forbandet morsomt at være med dengang. I dag var ikke så sjovt.
Kilde: BBC m.fl.
