Sæsonpremieren starter på toppen

Mathias Gladbjerg har sat barren højt på Lumine Golf Clu

Printer venlig versionSend til en ven

Mathias Gladbjerg er alene i spidsen ved Lumine Lakes Open, der er en del af Nordea Tour Winter Series

Så er en ny sæson sat i gang på Nordea Touren og dermed også på Nordic Golf League. Sæsonpremieren er Lumine Lakes Open, der er en del af Nordea Tour Winter Series.

Turneringen spilles på spanske Lumine Golf Club på de to baner Hills Course (par 72) og Lakes Course (par 71).

Mathias Gladbjerg fra Breinholtgård åbnede sæsonpremieren tæt på perfekt, og han spillede Hills Course i -7 med otte birdies og en enkelt bogey.

Den fine runde placerer ham alene på førstepladen.

I alt er 31 danskere med i turneringen og tre er med i top 10.

Udover frontmanden Mathias Gladbjerg ligger Rasmus Hjelm på fjerdepladsen i -4, og Oliver Suhr ligger på niendepladsen i -3.

Planen for turneringen er, at alle spillere skal prøve kræfter med både Hills Course og Lakes Course, inden top 45 og lige skal spille finalerunde søndag på Lakes Course.