Sådan bruger du Golf.dk
Af Thomas Vennekilde
Det er med Golf.dk som med alt andet der er nyt - det er ikke helt, som det plejer. I det følgende kan du læse svarene på nogle af de spørgsmål, som brugerne på siden har stillet i løbet af de seneste par dage
Hvorfor har I lavet GolfBox systemet om?
GolfBox systemet har fået en ny farve og er blevet tilføjet et par enkelte nye menupunkter. Derudover er GolfBox systemet overhovedet ikke blevet ændret. Det fungerer nøjagtig, som det hidtil har gjort og byder helt på de samme muligheder.
Hvordan kommer jeg direkte til GolfBox?
Golfbox fungerer helt som det plejer, når du har logget dig ind. Indtast dine login informationer i den lysegrønne boks i øverste venstre hjørne på forsiden af Golf.dk. Derefter markerer du boksen ”Gå til GolfBox” og trykker Log ind. Så ryger du direkte til Golfbox, der trods et lidt nyt design, indeholder helt den samme funktionalitet som før, inklusiv tidsbestilling. Siderne Nyheder, Debat, Auktion m.fl. er blot ekstra tilbud til de golfspillere, der ønsker at bruge Golf.dk til andet og mere end at bestille starttider.
Hvorfor kan jeg ikke se, hvem der har bestilt en starttid?
Mange spillere og klubber har længe ønsket, at man kan se hvilke tider, der er ledige uden, at man behøver at være logget ind på Golfbox. Det har vi nu givet mulighed for på Golf.dk. Vi har dog valgt at beskytte de specifikke oplysninger om hvem, der har booket den enkelte tid, da vi ikke mener, at denne information skal være offentligt tilgængelig. Vil man se, hvem der har bestilt en starttid, kræver det ligesom tidligere, at man er logget ind i GolfBox, der som nævnt ovenfor fungerer helt som vanligt.
Hvor finder jeg information om DGU?
Dansk Golf Unions (DGU) hjemmeside med information om elite-, juniorarbejde og meget mere finder du på www.danskgolfunion.dk. Siden er i øjeblikket ved at blive redesignet og kommer i en ny version inden udgangen af april, men allerede nu skulle du gerne kunne finde de oplysninger, du har behov for. Ellers er du meget velkommen til at kontakte DGU på ako@dgu.org








5 kommentarer til "Sådan bruger du Golf.dk"
Ishøj golfklub?
Hvorfor kan jeg ikke finde Ishøj under tidsbestillinger?
DGU
Når man vil finde : www.dgu.org/golfensdag/materialer kommer man til golf.dk og her kan man heller ikke finde linket, eller gør jeg noget forkert. Ligeledes hvis man Googler golfens dag kommer første link til golf.dk uden at man umiddelbart finder noget.
Golfens dag
Her er et link:
http://www.dguplus.org/golfensdag
Erik
Erik
Kode ved indlogning
Tidligere behøvede jeg ikke at indtaste mit brugernavn og kode hver gang, men det gør jeg nu. Min kone har en anden computer og hun behøver det ikke, hendes kode er gemt fra gang til gang. Hvad gør jeg?
Indsend kommentar