Ryder Cup: Amerikanernes hold udtages tirsdag

Corey Pavin har det sidste ord, inden Ryder Cup for alvor kan begynde. Tirsdag udtages de sidste spillere til det amerikanske Ryder Cup hold (Foto: Getty Images)
Corey Pavin har det sidste ord, inden Ryder Cup for alvor kan begynde. Tirsdag udtages de sidste spillere til det amerikanske Ryder Cup hold (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven
FedExCup og Ryder Cup er begivenheder, som i disse uger hænger uløseligt sammen. For når Deutsche Bank Championship, den anden turnering i FedExCup-sluspillet, slutter på mandag vil de sidste spillere blive udtaget til det amerikanske Ryder Cup hold
Phil Mickelson, Steve Stricker, Jim Furyk, Hunter Mahan, Matt Kuchar, Dustin Johnson, Bubba Watson og Jeff Overton er allerede klar til at rejse til Wales for at forsvare stars and stripes, og på tirsdag vil Corey Pavin udpege de sidste fire spillere til holdet.
 
Et godt resultat i Deutsche Bank Championship kan formentlig rykke ved kaptajnens beslutning, men det er mest sandsynligt, at Pavin allerede har bestemt sig.
 
Tiger det sikre valg 
De fleste regner med at Tiger Woods bliver udtaget til det amerikanske hold. Tiger har selv givet udtryk for, at han ønsker at spille Ryder Cup, og samtidig viste han i glimt ved The Barclays at formen måske så småt er ved at indfinde sig. Kan Tiger levere endnu et godt resultat i den kommende weekend er verdensranglistens førende spiller ikke til at komme uden om.
 
Men et godt resultat er også nødvendigt - ikke kun med henblik på Ryder Cup udtagelsen – men også hvis Tiger skal gøre sig forhåbninger om at komme med blandt de sidste 30 spillere, der kvalificerer sig til FedExCup-finalen.  
 
Inden sidste uges turnering lå Tiger nr. 112 på FedExCup-ranglisten, men tog med 12. pladsen i The Barclays et hop frem til 65. pladsen på ranglisten. Efter denne wekend skæres feltet ned til 70 spillere, så Tiger befinder sig igen på en af de yderste pladser.   
 
I FedExCup sammenhæng ser det noget bedre ud for Anthony Kim, der ligger på 27. pladsen. Kim var med på Ryder Cup-holdet i Valhalla 2008 og har i år vundet Shell Houston Open samt sluttet på 3. pladsen i Masters. Siden fulgte en skadespause, der har holdt ham ude i adskillige måneder og efter sit comeback for en måned siden har Kim ikke vist skræmmende styrke. Spørgsmålet er om det er nok til en plads på Ryder Cup holdet.
 
Zach Johnson er til gengæld et godt bud på en spiller, der kan ende med at få masser af succes i den kommende tid. Johnson er nr. 15 på FedExCup-listen, og den tidligere Masters-vinder har haft en fin sæson med en sejr i Crowne Plaza Invitational samt en 3. plads i PGA Championship. Alt i alt er der meget, som peger i retning af at Johnson også får en plads på Ryder Cup holdet.
 
Lucas Glover er selvfølgelig også en oplagt kandidat, og det samme gælder Stewart Cink, der dog hele året har vist svingende form, men alligevel har formået at spille sig i top-20 hele tre gange i august måned.
 
Glover risikerer at ryge ud af FedExCuppen i denne uge, med mindre han leverer et godt resultat, mens Cink ligger lidt mere komfortabelt på en 42. plads.
 
Ikke plads til Fowler 
Rickie Fowler er formentlig blandt de mere tvivlsomme kandidater til en Ryder Cup plads. Talentet er uomtvisteligt, men han er 21 år og har endnu ikke vundet en stor turnering. Set i lyset af, at Corey Pavin allerede har fire Ryder Cup-debutanter med på holdet, og at Fowler et par gange i løbet af året har vist, at det kan være svært at holde hovedet koldt og træffe de rigtige beslutninger, når man er så ung, så kommer han formentlig ikke med på det amerikanske hold. Til gengæld kan den unge komet se frem til masser af succes i FedExCup-slutspillet, hvor han er helt fremme på ranglistens 22. plads.
 
Nick Watney og Sean O’Hair er begge med i Pavins overvejelser. Men ingen af dem kan fremvise en sejr i denne sæson og den slags tæller, når Pavin skal foretage sit captain’s picks. I Watneys tilfælde tæller det dog på plussiden, at han i år har to top-10 placeringer i de store majors. Watney er nr. 32 i FedExCup-slutspillet, mens O’Hair indtager 35. pladsen.    
 
De sidste spillere, som måske kan komme ind i billedet er Ben Crane, Rickie Barnes, Bo Van Pelt og J. B. Holmes.
 
Det svære valg 
Når man kigger ned over listen med navne, er det bestemt ikke nogen misundelsesværdig situation Pavin befinder sig i. Alle de førstnævnte spillere kan med rette føle sig skuffet, hvis ikke de finder nåde hos kaptajnen. Men hvad med en spiller som Ben Crane, der tilbage i januar vandt på PGA Tour og siden er noteret for yderligere fire top-10 placeringer samt en 12. plads i The Barclays. Mon ikke også han føler sig som en egnet kandidat?
 
Pavin er vel i virkeligheden den som er mest under pres, og for nylig forsøgte den amerikanske kaptajn da også at tage lidt af det forventede pres, som vil vokse i dagene op til tirsdagens udtagelse.
 
- Uanset set hvem jeg vælger at tage med, så er det ikke et signal til de fravalgte om at de ikke er gode nok. De skal på ingen måde opfatte det som et slag i ansigtet. Men jeg er også nødt til at kigge på, hvordan jeg får det bedst sammensatte hold, har Pavin udtalt ved en tidligere lejlighed.  
 
For Pavin handler det om at sammensætte et hold af 12 spillere, snarere end at vælge 12 spillere til sit hold.

Ingen kommentarer til "Ryder Cup: Amerikanernes hold udtages tirsdag"

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Thomas Bjørn skal i førerbolden lørdag i Dubai Desert Classic, hvor Søren Kjeldsen også banker på til toppen
Det bliver en rigtig spændende dansk golfweekend i Dubai, efter Thomas Bjørn fredag igen demonstrerede sin storform i Omega Dubai Desert Classic. Det har nu bragt ham til en delt f...

Rory McIlroy og Martin Kaymer var formiddagens oplevelser i Dubai Desert Classic

Der er stadig lang vej til sejrsceremonien på søndag, men to af stjernerne i Omega Dubai Desert Classic viste fredag formiddag, at de er med for at vinde.  Rory McIlroy spillede sig op til en foreløbig førsteplads efter en fremragende bogeyfri runde i 65 slag (-7), så han nu ligger på toppen med en total i -13.

Travelmarket giver dig det samlede rejse overblik. Søg blandt tusindvis af tilbud fra rejsebranchens selskaber. Vi finder den billigste flybillet for dig.

 

 Find din rejse her

Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.

Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.