Rose klar til kampen om de 10 mio. dollars

Justin Rose fik sin første sejr i år (Foto: Getty Images)
Justin Rose fik sin første sejr i år (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Justin Rose vandt BMW Championship, mens sidste års samlede vinder af FedExCup'en Jim Furyk ikke kvalificerede sig til dette års store finale

Justin Rose vandt søndag BMW Championship og rykkede samtidig op som nr. 3 i den samlede FedExCup stilling. Det betyder, at 31-årige Rose nu er en af de fem spillere, som med en sejr i Tour Championship kan sikre sig den største pengepræmie i professionel golf.

Vinderen af det samlede FedExCup slutspil kan nemlig rejse hjem med en check på 10 mio. dollars. Rose sluttede samlet 13-under-par.

John Senden, der sluttede på andenpladsen (-11) i BMW Championship rykkede fra en plads som nr. 55 i FedExCup-stillingen op som nr. 9 og dermed er han også blandt de 30 spillere, der er kvalificeret til årets store finale. 

Geoff Ogilvy blev nr. 3 (-10) og også han nåede med i det gode selskab. Ogilvy blev nr. 24 i dem samlede FedExCup-stilling og kan nu se frem til både at skulle spille med i TOUR Championship og Presidents Cup, som Ogilvy kvalificerede sig til via det gode resultat i BMW Championship.

Verdensranglistens nr. 1 Luke Donald sluttede på fjerdepladsen (-8) i BMW Championship og dermed også som nr. 4 i den samlede FedExCup-stilling.

De fem spillere, som går ind til THE TOUR Championship med chancen for at vinde hele FedExCup’en er Webb Simpson, Justin Johnson, Justin Rose, Luke Donald og Matt Kuchar.

Se hele listen her med de 30 spillere, som er kvalificeret til sæsonfinalen på East Lake.