Rory udvider forspringet til Donald
Af Kevin Chen
Efter sin anden sejr i sin tre sidste optrædener udbyggede Rory McIlroy sit forspring på verdensranglisten til Luke Donald.
Rory McIlroy understregede sin dominans på verdens golfscene, efter han i flot stil sikrede sig sejren ved Deutsche Bank Championship. Med en et-slags sejr over Louis Oosthuzien udbyggede han forspringet på verdensranglisten.
Den nordirske verdensstjerne fører nu verdensranglisten med over 2,2 point ned til Luke Donald, som blev nummer 26 i samme turnering. Lige i hælene på Donald kommer Tiger Woods, som er snublende tæt på at indhente Donald.
I top-10 rykkede Adam Scott tre pladser frem som nummer seks qua sin syvendeplads i Deutsche Bank Championship og skubbede Bubba Watson og Justin Rose nogle pladser ned.
Selvom Thomas Bjørn missede cuttet i Omega European Masters, så beholdt han både sin plads som bedste dansker og sin placering på verdensranglisten. Han ligger som nummer 41, mens Anders Hansen rykkede to pladser frem til nummer 61.
Både Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen rykkede fire pladser tilbage, således de ligger som henholdsvis nummer 89 og 136.
Du kan finde hele verdensranglisten i sin fulde længde her

