Ree Golf sætter farten op
Af Thomas Vennekilde
Hvis du hører til dem der tror, at greens bare er afslutningen på hullet, så har Ree Golf en udfordring til dig
I uge 21 skruer Ree Golf op for hastigheden på deres greens, og greenkeeperne lover at hastigheden bliver 11 fod eller hurtigere.
Ree Golf præsenterer de tourhurtige greens fra søndag 20. maj til og med søndag 27. maj. Greenkeeperne forventer, at greens bliver hurtigere og hurtigere dag for dag.
De spillere, der vil have lidt hjælp til at klare de hurtige greens, kan med fordel møde op lørdag 26. maj. Her holder pro Karsten Kirsch fra Landström Golfacademy kursus i putting og green reading på de hurtige greens.
Hemmeligheden i at kunne styre hastigheden dag for dag skyldes ifølge greenkeeperne i Ree Golf en kombination af den rigtige gødning, klipning og tromling, græssets art og sammensætning og ikke mindst greenkepernes erfaring for, hvordan man holder underlaget hårdt, men samtidig eftergivende.
Rent teknisk måles hastigheden ved en snedig mekanisme, et Stimpmeter, hvor en 80 cm v-formet aluminiumsprofil placeres på et fladt stykke på green. En bold placeres i en hulning i profilen, der så langsomt løftes op til bolden ruller.
Dette gentages i to retninger og den samlede afstand bolden har rullet divideres med to, og angives som den hastigheden i fod, som ”green løber”.
Nærmere info på www.reegolf.dk
Tilmelding på:
www.golfbox.dk, info@reegolf.dk eller 48 79 56 55.
4 kommentarer til "Ree Golf sætter farten op"
GKL ruller også 11"
I denne weekend 19-20-maj, ruller GKLs Greens også 11" fod på stimpen ;-
Allerede i dag 18. maj
ruller boldene rimeligt "for" heftigt på Ree's greens. Greens er meget udtørrede, tromlet helt flade og topdresset med sand.
10 x 3 puts . øv for disse putts, men alligevel en fornøjelse med en flot bane.
hm 9 9.5 til dagligt på Passebæk
vi kan få dem over 11 hvis vi bare klipper ned
Altid min. 9.5 på Royal Golf
Altid min. 9.5 på Royal Golf Club men p.t 10.3