Olsen vandt proernes DM

Mathias Laage (tv) og Rune Olsen

Printer venlig versionSend til en ven

Der måtte omspil til, før vinderen af de danske klubproers DM blev fundet

Der var en samlet præmiesum på 50.000 kr. på højkant, da PGA of Denmark afholdt FootJoy/Golfstore PGA Championship på Lyngbygaard Golf. Turneringen er også kendt som DM for danske klubproer og der spilles i to rækker - klubpro og elev.

For at finde vinderen i PGA Teachers Championship måtte tre spillere ud i omspil, efter de alle var endt i scoren +1 efter 36 huller. I omspillet sikrede Rune Olsen sig titlen som PGA Teachers Champion foran Brian Akstrup og Martin S. Hansen. Disse spillere blev efterfølgende udtaget til at repræsentere Danmark ved PGA International Team Championship i Belek 8-11 december 2015.

I elevrækken sejrede Mathias Laage Hansen i -4 efter 36 huller foran Thomas Nørret i -1.

I forbindelse med turneringen blev der også afholdt DM i DT Solo. Det afvikles som en tre-hullers turnering, hvor alle deltagerne spiller tre huller med en Titleist DT Solo bold.

Også her måtte der omspil til for at finde vinderen, da der var tre spillere på -1 efter de 3 huller: Sidste års vinder Jens Bjergegaard, Nicolaj Knak og Christian Skjøth.

Jens Bjergegaard vandt omspillet om de 10.000 kr. som var præmien for DM i DT Solo.


2 kommentarer til "Olsen vandt proernes DM"

Tilohørsforhold / scores

Hvilke klubber repræsenterer pro'erne?
Kan man se scores nogen steder?

Det kan du se her K