Obersten er altid til tjeneste
Af Martin Rahbech
Arne Pedersen fra Køge Golfklub er indstillet som Årets Ildsjæl
Der er over 100 medlemmer, der arbejder frivillig i Køge Golfklub. Hver især spiller de en stor rolle i klubben, men der er nu noget ekstra særligt over obersten. Det er kaldenavnet for den 71-årige tidligere oberstløjtnant Arne Pedersen.
Obersten er nemlig til tjeneste stort set altid, og derfor er han indstillet som Årets Ildsjæl 2011 kåret af Golf.dk
Obersten er leder af klubbens golfskole for begyndere. Køge Golfklub har optaget 250 medlemmer i 2011, og heraf kom mindst 150 fra begynderskolens syv begynderhold.
Men det er ikke blot unge og ældre elever på golfskolen, han tager sig af. Gæster i Køge Golfklub har måske oplevet ham og hans værk som formand for et korps af 25-30 frivillige, der arbejder i Bane- og Gæsteservice og giver et positivt indtryk for gæsterne.
Bane- og Gæsteservice er parat både hverdage og weekends. Det består typisk af et par med en ude på banen med det som i Køge altså hedder Baneservice og ikke Banekontrol. I klubhusets foyer er der en smilende velkomst til gæsterne. Obersten sørge for at planlægge det hele og går selv i front med både smil og service.
Arne Pedersen er også et aktivt medlem af klubbens Turneringsudvalg og en højt vurderet hjælper for administrationen, ved planlægning og afvikling af firmaturneringer, company days og hvad der ellers lige kan trænge til en hjælpende hånd. For Obersten er til tjeneste.
---
25 personer er blevet indstillet til Årets Ildsjæl 2011 kåret af Golf.dk. De vil alle blive præsenteret i løbet af januar og februar med en ny ildsjæl alle hverdage. Efter den store præsentationsrunde vil Årets Ildsjæl 2011 blive kåret af en kyndig jury.







23 kommentarer til "Obersten er altid til tjeneste "
Årets ildsjæl
Jeg syntes det er Arne der skal have titlen, han er en meget synlig person i vores. Klub og altid hjælpsom.
Arne er ALTID hjælpsom,
Arne er ALTID hjælpsom, opmærksom og smilenede. Han har stor betydning for alle nybegyndere og er derfor med til at tiltrække nye golfspillere.
Årets Ildsjæl
En mere værdig vinder af titlen som ÅRETS INDSJÆL kan simpelthen ikke findes.
Arne er et fantastisk aktiv for Køge Golfklub. Ikke alene er han altid venligheden selv. Han er hjælpsom overfor alle, husker navne på nye medlemmer og gør alt for, at Køge Golfklub er en klub der er værd at besøge og være medlem af.
Arne er altid til rådighed
Hvorfor bliver man altid i godt humør, når man møder Arne? Det er fordi han spreder glæde. Han kan simpelthen ikke lade være. Det gælder alle. Både nye og gamle medlemmer af klubben og ikke mindst gæster.
Årets Ildsjæl - er selvfølgelgi Obersten fra Køge
Jeg startede i Køge Golfklub for snart et år siden og mødte der Arne ved introaftenen. Arne er der altid og har altid et smil og giver god vejledning, når jeg umulige nybegynder ikke kan finde ud af det.
Arne er en af dem der er uundværlige i en golfklub og Køge Golfklub er heldige at have ham. Jeg synes helt klart han fortjener at være Årets Ildsjæl p.g.a. hans store tålmodighed med os nybegyndere.
kærlig hilsen Annette Dam
Årets ildsjæl
Årets ildsjæl 2011.
Hvem bør kåres som årets ildsjæl 2011 - det bør "Obersten" alias Arne Pedersen, Køge Golf Klub.
Jeg var tilmeldt et begynderhold i juli 2009. Her blev jeg og de andre på holdet, budt velkommen af Arne, undervist i regler, etikette o.s.v., alt på en stille, venlig måde, altid med smil på. Derefter skal du på banen, med en kaptajn fra Arne´s hold af hjælpere. Her bliver der undervist i golfen finuligheder. Har man deltaget på et af disse hold, glemmer man aldrig, hvordan man bør opføre sig på og omkring banen, hvor sættes bag og vogn o.s.v.. Inden foråret 2010, var vi nogle stykker der gerne ville have en opfølgning af regler m.m., taler med Arne om dette, 2 dage efter var der sat dato og program op, sådan er Arne. Køge Golf Klub er berømt langt ude i det danske land for deres begynderhold - dette er ikke mindst Arne´s fortjeneste, derfor årets ildsjæl
Arne Pedersen
Med venlig hilsen og stor tak
Erik Jensen.
Årets Ildsjæl
Arne er ikke alene leder af arbejdet med at undervise de nye golfere,han er også en af "holdkaptejnerne"der hver eneste mandag i hele sæsonen går med når de nye spiller match.man skulle faktisk tro at nogen i DGU havde hørt om "obersten"og derefter stiftet titlen som årets ildsjæl.Han har om nogen fortjent det.
Årets Ildsjæl
Jeg kan give min bedste anbefaling til at kåre Arne som årets ildsjæl 2011. Arne er utrolig hjælpsom, og han er altid parat til at hjælp og svare på spørgsmål vedr. golfregler. Han gør endvidere meget for, at nye medlemmer i klubben kommer godt i gang med golfspillet.
Årets ildsjæl
Vi giver Arne den bedste anbefaling. Han er bare altid hjælpsom og flink. Godt humør og slagfærdig. Der kan ikke være nogen bedre kandidat end ham. En rigtig guttermand.
Årets Ildsjæl
Det er ingen over eller ved siden af. Arne er bare Årets Ildsjæl...
Søren Petersen
Årets ildsjæl
Arne har fingrene med i stort set alle tiltag, der bliver taget i Køge Golfklub. Ingen kan gøre sig mere fortjent til titlen end han.
Årets Ildsjæl - Altid ildsjæl
Ingen tvivl - Obersten er en ildsjæl med hjertet det rette sted, nemlig i Køge Golf Klub. - Og det er vi alle dybt taknemmelig for. Arnes viden om regler, turneringer og tilllige golfbox bliver delt ud med et altid venligt smil og på alle tider af døgnet - Tusind tak Arne for din hjælp med alle vores ungdommer.
Ildsjæl og rollemodel
Jeg er overbevist om at den energi og glæde Arne lægger i sit frivillige arbejde i Køge GK, også er med til at inspirere og motivere de mange andre frivillige, der er i klubben. Fandtes der ikke ildsjæle som Arne ville der uden tvivl være færre frivillige, Arne er et fremragende eksempel der fortjener ros og anerkendelse
En sand ildsjæl og regel ekspert i Køge Golf Klub
Arne står i spidsen for den venlige og betydningsfulde gruppe af personer som sørger for nybegynderne i Køge Golf Klub. Man føler sig straks velkommen. Det er uvurderligt. Regler formidles med humor og vid så det ellers til tider noget tørre stof siver ind. Efterfølgende står Arne altid til rådighed og besaverelse af spørgsmål. Jeg håber Obersten tilgodeses med denne udmærkelse for han er en fremragende kandidat
Årets ildsjæl
Ingen tvivl om hvem der er Årets Ildsjæl.
Det er ARNE den lille mand med det store hjerte og store viden.
Han er altid venlig og hjælpsom.
Jeg ser med glæde og forventning frem til endnu en sæson som frivillig med Arne som leder.
Årets ildsjæl = Arne
Selvfølgelig skal Arne være årets ildsjæl.
I søndags ved årets første match havde han igen sat en ny aktivitet i gang - varm driks arrangør
Årets Ildsjæl - Obersten
Obersten er den type som Danmark er kendt for vidt omkring - de frivillige ildsjæle som er en af de bærende kræfter i mange sportsklubber og foreninger. Obersten er i denne sammenhæng et af de største aktiver i denne kategori og har været med til at gøre introduktionen til Golfen og dens finurlige verden letforståelligt og sjovt for alle som hr været igennem introskolen i Køge Golf Klub. Jeg startede selv for efterhåden 4 års tid siden og var med det samme bidt af sporten og Arnes altid sove måde at fortælle selv de minste indlysende regler på. Og så må vi jo i denne sammenhæng ikke glemme korpset som han er kaptajn for.... Obersten er en ildsjæl !
Obersten - en stor del af Køge GK.
Det er vel godt 3 år siden, vi startede i Køge Golfklub. Årsagen til at vi stadig er glade medlemmer er i høj grad Arnes fortjeneste!
Siger man Begynderklub i Køge GK har man også sagt Arne. Obersten er altid til stede - med hjertet !, og man kan altid rådføre sig omkring alt fra regelsæt, etikette, almen info og arrangementer mm. enten i bekynderklubben eller omkring klubhuset. Jeg har til dato ikke oplevet andet end en venlighed og imødekommenhed ! Arnes arbejdsiver og glæde ved kaninholdene kan ikke beskrives med få linjer, men uden Obersten ville Køge Golfklub helt sikkert ikke have så mange glade medlemmer!
Endnu en af Arnes opgaver
Han er en af "bagmændene"for ERFA-turneringen mellem Dragør, Hedeland, Sydsjælland, Sorø, Korsør, Holbæk og naturligvis Køge.
Turneringen går nu ind i 2 runde, hvor alle klubber har været på turneringsbesøg hos hinanden en gang årligt (samme dag).
På gensyn til næste planlægningsmøde, hvor jeg gerne vil være med til at hylde dig ( når du er blevet ildsjæl).
Ulrik Hansen
Hedeland
Årets ildsjæl
Det skulle glæde mig meget om Obersten opnår titlen som Årets ildsjæl. Det har han virkelig fortjent i gennnem en lang årrække. I min tid i ungdomsudvalget havde jeg ofte stor glæde af Oberstens sparring og hjælp. Hjælpen kom uanset emne og tidspunkt på døgnet. Som medlem af Køge Golf Klub er det også altid dejligt at møde Arne i og omkring klubhuset.
Min stemme går helt sikkert til Obersten
Ildsjæl med glimt i øjet.
Arne er den bedste repræsentant for golfsporten.
Altid venlig hjælpsom og med et glimt i øjet, løser han selv de sværeste og mest tilspidsede situationer. Golf kan være en alvorlig sag. Arne er årets bedste ildsjæl med hjertet på rette sted. Er altid leveringsdygtig med en kvik bemærkning.
Oberst på listen af ildsjælle
Som ny golfspiller er jeg mødt af en mand der med tålmodighed, varmt smil og nærvær, har fået mig til at føle mig velkommen i klubben som om jeg altid har været der.
Arne var tilstede hver aften vi skulle træne eller undervises og formåede med humor, at undervise og tålmodigt svare på alle spørgsmål.
Arne er en af mange ildsjæle i klubben, der førte os ind i varmen men der er noget særlig ved Arne der gør at han "tegner" klubben.
velfortjent at blive årets ildsjæl!
Ildsjælen
Arne ER en ildsjæl, kåring eller ej.
Indsend kommentar