Nyt trænerteam i Kalø Golf Club

Fra venstre PGA Pro Kenneth Sand, bestyrer Morten Jensen, formand Michael Møller Larsen og proelev Sander Nielsen

Printer venlig versionSend til en ven

Sand Golf skal varetage træningen i Kalø Golf Club blandt andet med en ny proelev, der har spillet på ECCO Touren de seneste fire år, men nu sadler om i sin karriere

Kalø Golf Club har indgået aftale med Sand Golf, som har Kenneth Sand i spidsen.

Han varetager samen med et lille team af pro’er trænergerningen i Randers Fjord Golfklub, Lübker Golf Resort og nu Kalø Golf Club.

I forbindelse med aftalen med Kalø Golf Club har Sand Golf ansat 22-årige Sander Nielsen som proelev.

Sander Nielsen har spillet på ECCO Touren i de seneste fire år, og de erfaringer, han har gjort sig på touren, vil nu komme medlemmerne i Kalø til gode. Sander Nielsen har også tidligere arbejdet i en af landets førende golfbutikker, så klubbens proshop vil samtidigt blive styrket.

- Det har været vigtigt for os at finde en pro-løsning, som tilgodeser behovene hos alle vores medlemmer, og det mener vi, at den nye aftale gør. Der kan være flere pro’er tilgængelig i travle perioder, og medlemmerne vil udover undervisning med de nyeste teknologier såsom TrackMan også kunne blive vejledt i forbindelse med clubfitting, udtaler klubbens formand Michael Møller Larsen i en pressemeddelelse om det nye samarbejde med Sand Golf.


1 kommentar "Nyt trænerteam i Kalø Golf Club"

kort og godt

perfekt og super løsning.

ser super meget frem til at få undervisning.