Ny jysk golfring

Brønderslev Golfklub er en de fem klubber i det nye nordjyske samabejde.

Printer venlig versionSend til en ven

Fem klubber er gået sammen i Golfring Nordjylland, som giver klubbernes medlemmer mulighed for at spille frit på de øvrige baner for en merpris på 600 kroner.

Tendensen med “golfringe” fortsætter med at brede sig. I sidste uge indledte fire klubber i det nordvestjyske et samarbejde, og nu har en lignende ordning set dagens lys i Nordjylland, hvor fem klubber har dannet Golfring Nordjylland.

Samarbejdet betyder, at fuldtidsmedlemmer i Rold Skov Golfklub, Sebber Kloster Golf Klub, Hals Golf Klub, Hjørring Golfklub og Brønderslev Golfklub resten af sæsonen kan spille frit på de øvrige baner mod en ekstra årlig betaling på 600 kr.

Sidste år blev der oprettet flere aftaler med frit spil mod ekstra betaling oven i kontingentet. Bl.a Østjysk Golfring med deltagelse af syv klubber og et midtjysk samarbejde, hvor fire klubber gik sammen i en lignende model.