Jeg skal bruge en franskoversætter. Hurtigt. Jeg har nemlig akut brug for at få nedenstående linjer oversat til fransk:
 
"Kære ledelse på Le Kempferhof. Jeg søger hermed job hos jer. Hvad som helst. Affaldstramper, fluefanger, kartoffelskræller. Jeg behøver sådan set ikke at få løn for det, bare jeg kan få lov til at bo på jeres hotel, spise jeres mad, drikke jeres vin og – mest væsentligt – spille jeres vidunderlige golfbane igen og igen og igen. Jeg ser frem til at høre fra jer."
 
Jeg satser nemlig på at emigrere meget snart.
 
Dybt forelsket
Jeg går til bekendelse med det samme og indrømmer, at jeg blev dybt forelsket i Le Kempferhof, da jeg havde den udsøgte fornøjelse at lægge vejen forbi Alsace. Banen ligger cirka 15 km fra Strasbourg og blev indviet i 1989, efter at nogle geniale velhavere besluttede, at der manglede en klassebane i regionen. De slap topdesigneren Robert von Hagge løs i området, og han designede en perle af en golfbane.
 
Smid et mondænt og intimt hotel med individuelt designede værelser oveni plus en Michelin-restaurant med såvel franske som internationale lækkerier samt naturligvis sprøde Alsace-vine – så har man et vinderkoncept. Og alle fordomme om fransk arrogance kan man roligt lade blive hjemme. Her bliver man behandlet som en ægte fransk bourgeois – hvilket i øvrigt er en beskrivelse, man med sindsro kan bruge om hotellets øvrige klientel.
 
Golf og gourmet i verdensklasse
Så snart vi var ankommet til Le Kempferhof, startede lækkerierne i form af en 3-retters gourmetmenu ledsaget af udvalgte Alsace-vine. Vi kunne tilmed nyde den smukke udsigt til naturen samt fairway og green på hul 18, hvor det nærmest er obligatorisk at smide en bold i vandet. Fin underholdning til maden.
 
Efter en tung nats søvn og en opvågning som Jeppe i baronens seng var det tid til en god fransk morgenmad med friske flutes, alskens oste, frisk frugt, lune croissanter og andre former for dekadence. Kort efter stod vi så på første tee, klar til at gå i krig med Robert von Hagges mesterværk.
 
For i krig skal man. Banen er drønsvær, og der er vand alvorligt i spil på mange af hullerne. Tag godt med bolde med. Denne alsaciske perle byder på smalle fairways, hævede greens, frygtindgydende teeslag, masser af bunkere og kuperede greens. Alt sammen i omgivelser så smukke og rolige, at man taber både næse og mund – og måske endda sit hjerte.
 
Banen byder på seks huller af hver hultype, så for alle os, der elsker at spille par 3- og par 5-huller, venter der ekstra gode oplevelser på Le Kempferhof. Der er stort set ingen svage huller på banen, selvom der faktisk kommer nogle helt menneskelige huller i slutfasen. På det tidspunkt havde jeg allerede smidt cirka otte bolde væk, så det passede mig egentlig meget godt.
 
Og nu til en nærmest umulig opgave, nemlig at finde de tre bedste huller på en bane, hvor jeg sagtens kunne fremhæve mindst et dusin fremragende golfhuller. Nuvel. Lad os tage tre af de allerbedste.
 
Top 3 huller
På hul 4 (par 5, 427 meter fra gul tee) skal du slå et præcist teeslag og undgå den store bunker i højre og skoven i venstre. Derfra kan du – hvis du slår meget langt og har smadret dit drive midt ud i anlægget – gå efter greenen, men det kræver ægte mandsmod eller snarere dumdristighed. For lige foran greenen venter en sø på at sluge alle slag, der bliver for korte. Læg op og kom derfra med en okay score på hullet.
 
Hul 14 (par 3, 173 meter) er et af den slags huller, som hader dig, uanset hvor meget du selv elsker det. 173 meter skal tilbagelægges, og langt de fleste af dem skal flyves over en gigantisk og umættelig sø mellem dig og greenen. Fairway er sparet væk på dette hul, hvor du kun kan holde dig tør ved at slå igennem.
 
På hul 18 (par 4, 341 meter fra tee) får du chancen for at bidrage til underholdningen, når alle restaurantgæsterne sidder klar til at overvære dine klovnerier fra fairway. Slå dit drive ned ad bakke, men ikke længere end 220 meter, for så bliver den våd. Skulle du holde dig i spil, får du endnu en chance for at tage afsked med din lille runde følgesvend, når du skal slå et mellemjern over vandet ind mod en diminutiv green. Bliv ikke overrasket, hvis du slutter runden af med et plop.
 
Mit hjerte bløder
Kun 17 timer efter at være ankommet til Le Kempferhof – og sovet syv af dem væk – var det med blødende hjerte, at jeg måtte sige au revoir og forlade dette nordfranske mesterværk. Men jeg vender tilbage. Om det så bliver som hotellets officielle lusepuster.
 
Bilen brummede forventningsfuldt, da vi satte os ind i den. Det var tid til at skyde den af på de tyske motorveje for at komme helt til Slovenien. Læs næste kapitel af 10/10-sagaen på tirsdag på Golf.dk.