Nørret strøg i top 20
Af Martin Rahbech
God dansk afslutning på første runde i Joburg Open
Det tog sin tid, men da Thomas Nørret endelig fik lov til at spille sin første runde i Joburg Open til ende, skete det med stil.
Thomas Nørret nåede torsdag kun seks huller, som han afviklede i -1. Fredag morgen spillede han de sidste 12 huller med fem birdies og blot en enkelt bogey.
Den samlede runde i -5 sendte ham på en 16. plads efter hele første runde var blevet afviklet.
Status for de øvrige danskere efter første rundes afslutning er, at Lasse Jensen med sin runde i par er på 105. pladsen. Joachim B. Hansen er med sin runde i +1 på 140. pladsen, mens Morten Ørum Madsens runde i +5 placerer ham på 198. pladsen.








Ingen kommentarer til "Nørret strøg i top 20 "
Indsend kommentar