Nørret skyder traditionsturnering i gang

Thomas Nørret er med i opvarmningen af tilskuerne hjemme i Kolding Golf Club. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

BMW Masters spilles i weekenden i Kolding Golf Club

En af de mest prestigefyldte danske amatørturneringer var engang EGAF turneringen i Kolding, som blandt andet blev vundet af Thomas Bjørn, Anders Hansen, Søren Kjeldsen og Jeppe Huldahl for blot et nævne nogle af de største.

EGAF turneringen lukkede ned efter 2003, men i 2011 slog man op for efterfølgeren; Kolding BMW Masters.

Kolding BMW Masters afvikles i den kommende weekend, og det er naturligvis i Kolding Golf Club.

BMW Masters starter med en birdieopvisning fredag d. 25. maj kl. 16.30, hvor europatourspilleren Thomas Nørret, sidste års vinder Kasper Sørensen, landsholdsspiller Christian Gløet samt klubbens egen unge profil Martin Ovesen spiller en seks hullers opvisningsmatch.

Efter opvisningsmatchen vil der i klubbens restaurant være et foredrag af Thomas Nørret om livet på europatouren. Blandt de fremmødte tilskuere under opvisningsmatchen vil der være mulighed for at vinde en signeret præmie fra Thomas Nørret.

Når det bliver alvor i weekenden er der et ganske stærkt felt, hvor fredagens opvisningsspillere, bortset fra Thomas Nørret, skal dyste mod blandt andre pro’erne Kristian Grud, Jesper Drongstrup og Nicolaj Norman Hansen.

BMW Masters har gjort et stort forarbejde og er klar med mange aktiviteter for tilskuerne i weekenden, hvor der naturligvis er gratis entré både lørdag og søndag.


4 kommentarer til "Nørret skyder traditionsturnering i gang "

BMW Masters

Jeg har i dag været ude at spille banen, den er i helt utrolig stand. Så hvis der er nogen derude der kunne tænke sig at spille en top kvalitets bane, vil jeg anbefale en runde på mandag. '
Selv vil jeg se frem til at spille turneringen :)

Ja magen til bane skal man

Ja magen til bane skal man lede længe efter. :-) jeg vidste ikke at der lå sådan en perle i Kolding. Sikke en stand den er i!

En bane i bedre stand end

En bane i bedre stand end kolding findes ikke nord for alperne !! Kanon arbejde hc og resten af Kolding !

Det er ikke mig i skal takke.

Uden vores dygtige greenkepper kunne vi ikke afholde denne turnering.
Det er en fornøjelse at være medlem i en klub hvor greenkepperne elsker at udfordre spiller på højt niveau. Hvad skulle KGC gøre uden jer:-)