Nørret håber på fødselsdagsgave

Thomas Nørret tripper i kulissen for at gøre sin entré i Avantha Masters.
Thomas Nørret tripper i kulissen for at gøre sin entré i Avantha Masters.

Printer venlig versionSend til en ven

Danskeren er førstereserve i Indien, hvor han torsdag kan fejre sin 37-års fødselsdag

Det skulle ikke være noget større problem at finde en dejlig, sød fødselsdagskage i New Delhi. Men Thomas Nørret håber ikke, det er, hvad han skal bruge sin torsdag på.

For nok fylder den danske Europa Tour rookie 37 år, men han ønsker sig ikke en fridag. Han ønsker sig en startplads i feltet i Avantha Masters.

-Regnen siler ned over det kæmpe land og de slanger der måtte være på banen er for længst krøbet i deres huller, eller hvor de nu holder til. Vejrudsigten varsler dog meget bedre vejr til turneringen. Den lover 23 grader og solskin på torsdag, men om det var noget at gøre med at det er en midaldrende danskers 37. fødselsdag eller bare vejret der skifter tilbage til normalen skal jeg lade være usagt. Solskin eller ej, håber jeg på en lille fødselsdagsgave i form af en plads i turneringen, skriver Thomas Nørret på sin blog på noerret.dk

Status for Thomas Nørret er onsdag middag, at han er turneringens førstereserve. Det er en status han har haft siden tirsdag.

Danmark er i forvejen repræsenteret i New Delhi ved Jeppe Huldahl, Søren Hansen, Mark Haastrup, Andreas Hartø og Thorbjørn Olesen.