Mod det forjættede land
Af Claes Meldal
Fem danskere var i aktion i tourskolens første fase i denne uge, og to af dem bookede sikkert en billet til næste fase
Søren Juul har ikke haft nogen mindeværdig sæson i 2010, men måske øjner han allerede bedre tider forude i 2011. I hvert fald holdt han fint sammen på spillet i den østrigske by Ebreichsdorf, hvor han sikrede sig en billet til næste fase af tourskolen med fire stabile runder i 73-68-70-70. Det rakte til en samlet 4. plads for den store dansker, hvilket var rigeligt til at snuppe en af de 15 billetter til næste fase.
Også Steen Ottosen kom godt fra start, da han tog hul på tourskolen i franske Barbaroux. Den danske Challenge Tour-spiller blev bedre og bedre undervejs og sluttede på en delt 7. plads efter fire runder i 74-74-71-69. Da top 14 gik videre, var der ingen problemer for Ottosen efter hans flotte afslutning.
Hverken Daniel Slott, Casper Søndberg eller Jakob Espelund klarede sig videre fra denne fase af tourskolen.








1 kommentar "Mod det forjættede land"
Hvem er...
Daniel Slott, Casper Søndberg eller Jakob Espelund? Der er vist gået inflation i at blive pro..
Indsend kommentar