Mistillidsvotum i sjællandsk klub

Bestyrelsen i Odsherred har fået et mistillidsvotum (Foto Google)
Bestyrelsen i Odsherred har fået et mistillidsvotum (Foto Google)

Printer venlig versionSend til en ven
147 medlemmer har skrevet under på mistillidsvotum til bestyrelsen
De ca. 1.000 medlemmer i Odsherred Golfklub skal til ekstraordinær generalforsamling 30. oktober.

Årsagen er, at 147 af klubbens medlemmer har skrevet under på et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse.

Medlemmerne er utilfredse med, at bestyrelsen har opsagt forpagtningskontrakten med restauratør Christina Hansen.

- Af Christinas (restauratøren, red.) opsigelse fremgår det, at det er et ultimativt krav, at bestyrelsen ikke ønsker, at John Hansen er beskæftiget i restaurationen. Det var baggrunden for, at forhandlingerne ikke kunne fortsætte, skriver underskriverne i deres redegørelse.

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted 30. oktober kl 14.00 i Odsherred Hallen i Vig.

Kilde: Nordvestnyt.dk